Af JS

Arbejdermuseet udstiller i anledning af 75 året for Danmarks befrielse, Anton Hansen tegninger i Information under titlen "Husker de?" trykt i perioden 30. Maj 1945 og frem til den 31. August 1945.

Anton Hansen blev født i 1891 og døde i 1960. Anton Hansen kom fra fattige kår og kendte til fattigdommen. Han tegnede bl.a. for Social-Demokraten, men bliver fyret den 10 april 1940 og vender ikke tilbage til Social-Demokraten efter krigen, men starter i 1945 i stedet som tegner for Information, hvor han tegner til 1948, hvor han ifølge Dansk Biografisk Leksikon starter som tegner ved Ekstra Bladet. Skiftet skyldes angiveligt Informations pressede økonomi.

Anton Hansen er kendt som en stor satiriker, men tegningerne på udstillingen er ikke satiriske, omend enkelte af tegningerne er lidt karikerede. På udstillingen står der at disse "Husker de" tegninger regnes for Anton Hansens bedste. Men her må jeg sige at jeg ikke er enig. Anton Nielsen er stærkest som satiriker synes jeg. Men det er ingen tvivl om at tegningerne er gode. Her er forskellige nedslag i den brutale virkelighed under besættelsen. Og til hver tegning er der en forklaring om tegningens indhold. Men der savner jeg lidt formidling om Anton Hansens tegneteknik og æstetiske kvaliteter. Og det kunne være rart med lidt information hvilke tegnere var inspirationskilder for Anton Hansen.

Og her ser man tegninger af nazister der hamstrer kød hos slagteren på statskassens regning. Her ser man tegninger af likvidering på åben gade. Tegning af stikkeren i S- banen. Og flere tegninger som illustrerer de onde år under besættelsen. Anton Hansens streg er god og er alt andet end kedelig at kigge på. Udstillingen kan absolut anbefales. Men tegningerne er mere skildring af forskellige situationer under besættelsen og er kritiske, klart, men man savner satirikeren som kunne have kritiseret kapitalismen mere direkte og med humor.

Men det er klart mere vanskeligt at gøre det i en avis som Information, end hvis han havde tegnet tegningerne for en venstreorienteret avis. For enden af balkonen lå der en udgivelse med et udvalg af Anton Hansens satiriske tegninger og her kunne man lave en sammenligning med udstillingens tegninger og kunne konstatere at Anton Hansens kvaliteter som satiriker. Og så synes jeg at tegningerne fra Information blegner lidt i sammenligning. Her synes jeg at når en dygtig tegners streg møder en progressiv tendens, så får man bedre tegninger ud af det. Bedre end hvis man bliver nødt til tilpasse sig et borgerligt syn på verden. Det viser denne udstilling Men måske viser det også at satiren nogen gange er realismen overlegen.         

Indholdet af et værk har klart indflydelse på dets kvalitet i mange henseender (kunst med borgerlig tendens kan også være god, men det er en anden diskussion). Men lad det ikke forhindre nogen at se udstillingen. Tværtimod kan den som sagt anbefales.