Af Lasse Bertelsen

Efter Første Verdenskrig var arbejdsløsheden tårnhøj og lønningerne dalet. Samtidig var børsspekulanter og gullaschbaroner blevet forgyldt. Polariseringerne i samfundet skabte revolutionære bølger. Da vrede arbejdsløse i demonstration gik forbi rigmændene på Børsen, fik de en idé...

En af de meste berømte begivenheder i den danske arbejderbevægelses historie var da en stor gruppe arbejdere stormede børsen og gav spekulanterne tørt på. Den 11. februar 2018 er det hundrede år siden af dette fandt sted. I 1918 var en del af det danske borgerskab kommet til betydelige mængder penge ved at handle med begge sider i 1. verdenskrig. De var ikke kun de kendte gullaschbaroner der tjente styrtende med penge, men også landbruget og rederierne.

Denne overflod af rigdom var dog ikke komme de danske arbejdere til god. Fra 1914-17 var reallønnen faldet 14%, arbejdsløsheden var i 1918 på 18%, og i 1922 var der 19.000 hjemløse. Blev en familie ramt af arbejdsløshed, kunne det ofte ske, at man ikke længere kunne betale huslejen og derfor også måtte se sig selv smidt på gaden. Samtidig havde de russiske arbejdere, soldater og bønder gennemført den russiske revolution hvor de havde smidt godsejere og kapitalisterne på porten og selv taget magten.

Revolutionære bølger

Alt dette gav øget opbakning til de syndikalistiske dele af den danske arbejderklasse. Efter storkonflikten i 1899 var toppen af den danske arbejderbevægelse slået ind på klassesamarbejdets kurs. Som nævnt betød det ikke forbedringer for arbejderne. Syndikalisterne fik derfor større og større tilslutning og stod blandt andet i spidsen for at organisere de arbejdsløse. Flertallet af syndikalisterne var kort efter stormen på børsen med til at danne Danmarks Kommunistiske Parti sammen med flertallet af Socialdemokratisk Ungdoms Forbund. Dette giver igen et hint hvilken revolutionær periode der efterfulgte 1. verdenskrig.

I Tyskland forsøgte arbejderne under ledelse af Luxemburg og Liebknecht at tage magten ved årsskiftet 1918 1919. I en kort periode var magten i hænderne på arbejderråd over hele Tyskland. Dette gjaldt blandt andet også i Sønderjylland der dengang var tysk. Så rent faktisk har der været en arbejderrevolution i dele af Danmark.

Stormen på Børsen

Aktionen som fandt sted ved Fastelavn, startede ved at syndikalistiske fagforenings folk holdt møde i arbejderbevægelsens lokaler i Rømergade 22 (nuværende arbejdermuseum) og på Jagtvej 69 der inden der blev ungdomshus var arbejderbevægelsens hus. For at politiet ikke skulle få nys om hvad der skulle ske var det kun en lille håndfuld af ledelsen der vidste hvad planen var.

De to forsamlinger drog afsted og samledes på Farimagsgade og så gik demonstrationen mod Christiansborg der dengang var under genopførelse. En lille fortrop havde sikret at dørene ikke blev lukket når demonstrationen ankom. Og så var det ellers at slå ”katten af tønden”. De vrede arbejdere fik hurtigt ryddet børsen for spekulanter og sørgede for at give de flygtende kapitalister rent besked på vejen ud med de medbragte fastelavnskøller.

Andreas Fritzner
Skibssmeden Andreas Fritzner fortæller her nogle af sine erindringer fra Stormen på Børsen:

”Vi vidste ikke, at der var en lille standsning i demonstrationen ved et improviseret møde på Kultorvet, så vi stod ved børsrampen og ventede på den. Men endelig så vi dem komme på Højbro Plads. En politikæde søgte at spærre dem vejen, men den var ikke ret stærk og gjorde ikke noget alvorligt forsøg på at standse de arbejdsløse, så demonstrationen fortsatte ned langs slottet, og nu gik det stærkt. Da de nåede Frederik den Syvendes statue, gik vi tre i fortroppen op ad rampen, og da vi nåede foden af den, trængte vi tre ind i børssalen, trak vore knipler og begyndte at slå løs på børsherrerne. Jeg har tit tænkt på, at den betjent i døren må havde fået et helt chok, da han så os. Han kunne jo ganske roligt havde lukket døren og drejet nøglen om, så havde vi tre jo været indespærrede blandt flere hundrede børsherrer, og vi kunne være blevet klemt ligesom et vist dyr mellem to negle. Men intet af det skete, og min kollega Poul Gissemann, som sammen med Jørgen Mortensen fra ungsocialisterne og jeg selv udgjorde den lille fortrop, råbte med sin bekendte kraftige stemme, da vi trak kniplerne frem: «Kan I så komme ud, alle I slyngler, tyveknægte og banditter!» Vi slog så løs på børsfolkene, og snart myldrede demonstranterne ind ad døren, og så var hele Børsen hurtigt ryddet for dens daglige gæster.”

Andreas Fritzner blev senere medlem af DKP i 1930 og ekskluderet derfra i 1939. Blev i 1908 dømt for at have medvirket til produktionen af en bombe der skulle anvendes mod et skrubrækkerskib Amalthea. Som arresteret i Amaltheasagen blev han spurgt, om der havde været tegn på sindssyge i familien, hvortil han svarede: Jo, jeg havde en søster, der forlovede sig med en politibetjent!

Inspiration til i dag
Her 100 år efter kunne man jo hurtigt forledes til at sige at verden er en helt anden og at meget har ændret sig. Dette er selvfølgelig helt rigtigt. Men noget har ikke ændret sig.I øjeblikket vælter den danske og internationale overklasse sig i penge. I 2016 blev der udbetalt 249 milliarder i aktieudbytte til de danske aktiespekulanter. Samtidig betyder kontanthjælpsreformen at flere og flere, sær unge bliver hjemløse, at over 60.000 børn vokser op i fattigdom og at familier bliver sat fra hus og hjem. Syge og nedslidte arbejdere tvinges i torturlignende såkaldte ”ressource forløb” hvor de ydmyges til trods for at de er syge. Mange steder hvor man kigger hen begynder facaden i pæne Danmark at krakelere.

På store dele af arbejdsmarkedet bliver arbejdsforholdene forringet. Pensionsalderen bliver med et knips med fingrene sat op gang på gang, til trods at nedslidningen stiger på størstedelen af arbejdsmarkedet.Over 12.000 unge mangler praktikplads osv.

Traditionerne må genopdages
Og fremtiden ser ikke meget bedre ud. Spørger man politikerne ønsker de yderligere reformer der forringer forholdene for arbejdere. Overklassen i Danmark og internationalt har så travlt med at berige sig selv på flertallets bekostning at de helt glemmer historien. Arbejderklassen i 2018 i Danmark og internationalt udgør en langt større del af samfundet end den gjorde i 1919.

Men kan som sådan godt kalde arbejderklassen for en sovende kæmpe. Men med kapitalisterne øgede udbytning vil de uundgåeligt vække kæmpen. Toppen af fagbevægelsens linje har betydet at alle de sejre der er blevet vundet gennem tiden nu er truet. Den forholdsvise ro på arbejdsmarkedet kan hurtigt ende med at være slut. Klassesamarbejdet er en blindgyde. Vejen frem er at genopdage de revolutionære traditioner der tidligere har bragt fremgang for arbejderklassen. Stormen på børsen er ikke bare historie, det er inspiration til alle arbejdere og unge i dag om at det igen er på tide at ”slå katten af tønden”. Men denne gang bør vi gøre det ved at lukke Børsen for evigt og bygge et nyt samfund, hvor de værdier der skabes af arbejderklassen er underlagt arbejderklassens demokratiske ledelse og kontrol.

(Foto: Rigsarkivet / Flickr / Public Domain)