Udtalelse fra Enhedslistens Græsrodsnetværk:

Den globale klimakrise kræver en omfattende rød og grøn omstilling. Dette blev slået fast i Enhedslistens grønne program fra 2018, hvor man bl.a. skriver, at der er behov for, at langsigtede miljømæssige og sociale hensyn træder i stedet for kortsigtede profithensyn. Med andre ord, som der også står i vores principprogram; ”klimakampen nødvendiggør et angreb på selve kernen i kapitalismen”.

Ikke desto mindre, har Enhedslistens folketingsgruppe gang på gang valgt at sætte sine underskrifter på aftaler, der angiver, at markedskræfterne kan løse klimakrisen:

  • Energiaftale fra juni 2018, hvor der står; ”markedet skal så vidt muligt drive den grønne omstilling”.
  • Klimaaftale for energi og industri fra juni 2020, der slår fast, at udbygningen med vedvarende energi skal være ”markedsdrevet”, samtidig med, at udfasningen af olie- og naturgasfyr bliver gjort afhængig af utilstrækkelige puljeordninger.
  • Klimaaftale for affald fra juni 2020, som har medført en tvangsliberalisering af affaldssektoren.
  • Aftale om biomasse fra oktober 2020, der er en voldsom ’greenwashing’ af et fortsat ubæredygtigt forbrug af biomasse i energisystemet.
  • Klimaaftale for grøn vejtransport fra december 2020, der kun giver CO2-reduktioner på 2,1 mio. tons i 2030, svarende til et fald på ca. 16,4%, hvilket må siges at være ekstremt uambitiøst.
  • Infrastrukturaftale fra juni 2021, der medfører massive drivhusgasudledninger.
  • Klimaaftale for landbrug fra oktober 2021, hvor man sender milliarder afsted til de store svinebaroner og lader det være op til markedet at afgøre, om der på sigt vil ske en omstilling til et mere plantebaseret landbrug.
  • Aftale om CO2 fangst og lagring (CCS) fra juni 2021, der lægger grunden for, at olieselskaberne kan lukrere på at putte CO2 ned i deres gamle olie- og gasfelter.
  • Aftale om CO2-fangst og lagring fra december 2021, der åbner op for massiv brug af CCS på alt fra forurenende industrier til kommunale affaldsforbrændingsanlæg og biomasseanlæg.

I denne note vil vi gå i dybden med det seneste skud på stammen, nemlig CCS-aftalen.

CCS – en farlig og fejlagtig klimaløsning

I Enhedslistens grønne program skriver vi:

”Når markedskræfterne styrer omstillingen til vedvarende energi, er det kortsigtede profithensyn, som bestemmer løsningerne. Det indebærer beskidte vildveje som afbrænding af biomasse, lagring af CO2 i undergrunden og atomkraft.”

Der kan altså ikke være tvivl om, at Enhedslistens vedtagne politik er, at vi mener, at CCS er en fejlagtig klimaløsning.

Det er der også god grund til at mene, da:

  • CCS er med til at fastlåse klima- og miljøskadelige aktiviteter, som bør udfases eller nedtrappes:
    • Afbrænding af fossile brændsler (man vil importere CO2 fra udlandet uden krav om, at den ikke må komme fra fossile kraftværker eller lignende)
    • Afbrænding af biomasse
    • Affaldsforbrænding
    • Biogas – hænger sammen med den store industrielle dyreavl
    • Cementfremstilling
  • Det er big business, der gavner de fossile energiselskaber.
  • Det er kæmpe investeringer, som skal tjenes ind. Det giver stærke interesser i at fastholde forureningskilderne. Eksempelvis skønner cementproducenten Aalborg Portland, at det vil

kræve en investering på 5 milliarder kroner, hvis CO2-fangst skal blive en realitet for deres virksomhed. Et fuldskala CCS-anlæg hos Amager Ressource Center (ARC) forventes at koste 1-1,5 mia. kr.

  • Udover anlægsinvesteringerne er der også store omkostninger forbundet med driften, da

CO2-fangst kræver en stor mængde energi til den eldrevne fangstproces. Dette øgede energiforbrug vil også medføre et højere klimaaftryk.

  • I tillæg til dette, peges der også på, at der er stor risiko for lækager fra CO2-lagre under jorden. Altså efterlader vi en potentiel klimabombe til de kommende generationer.
  • En anden problemstilling er, at lagring af CO2 i gamle oliefelter, som bl.a. finder sted hos Equinor (tidl. Statoil) i Norge, hjælper olieselskaber med at frigive mere olie i undergrunden. Altså vil CCS globalt set bidrage til at øge profitterne hos olieselskaberne.
  • Der er også rejst bekymring ift. en mere global udbredelse af CCS-teknologi, da den kræver store mængder vand til køling, hvilket mange steder vil føre til en skærpet kamp om ferskvand.
  • Teknikken er slet ikke udviklet, hvilket betyder, at det selv med massiv statsstøtte vil tage alt for lang tid, før CCS kan levere nogen væsentlige reduktioner.

Det kan således undre meget, at Enhedslisten ikke har forholdt sig kritisk i folketinget, men i stedet har indgået diverse aftaler, der bakker op om CCS, og samtidig accepterer, at man i den nyligt vedtagne finanslovsaftale afsætter 755 millioner kroner til fangst og lagring af CO2 mod kun 49 millioner til vedvarende energi – det er mere end 15 gange så meget.

De fossile industrimagnater og alle de politikere, pressefolk og videnskabsmænd, der følger i hælene på dem, elsker idéen om CCS, fordi det giver dem en chance for at fortsætte udvinding af kul, olie og såkaldt naturgas med løfter om at det hele bliver indfanget igen med CCS-teknikker. Derfor er der også en massiv lobbyisme for CCS.

Det er helt på tværs af klimabevægelserne, herunder også de mange aktive medlemmer af Enhedslisten, som også har stemt for klimaprogrammet fra 2018. Vi protesterer derfor over folketingsgruppens revision af Enhedslistens vedtagne politik.

Det, der er brug for, er en politik for NEDBRINGELSE af CO2-udledningen. Men det kræver netop det angreb på kernen i kapitalismen, som forligene IKKE indeholder.

 

*Udtalelsen er vedtaget den 21/12. Den er foreløbig underskrevet af 49 medlemmer af Enhedslisten.

Græsrodsnetværket kæmper for at fastholde og udvikle Enhedslisten som et antikapitalistisk parti.