Af Andreas Bülow (delegeret)

Enhedslisten holdt årsmøde den 3. og 4. oktober. På grund af den nuværende corona-pandemi og de stigende smittetal i Danmark, foregik hele mødet digitalt. Mange lokalafdelinger var forsamlet og andre delegerede sad hjemmefra, hele mødet foregik gennem en online-konference på zoom og med elektroniske afstemninger.

File:Enhedslisten, flag ved telt, Folkemødet 2016.jpg

Billede af Finn Årup Nielsen, 2016, Wikimedia commons

 

Korrektiv til S eller alternativ?

Selvom nogle af diskussionerne udadtil kunne ligne organisatoriske uenigheder, så afspejlede de fleste af dem en større politisk kamp.

Enhedslisten har i den seneste periode bevæget sig længere ind mod midten af dansk politik. Under Corona-krisen har det været sparsomt med markante, selvstændige politiske udmeldinger. Tværtimod var partiet i høj grad en del af den borgfred som Mette Frederiksens regering sluttede med de borgerlige partier i marts måned. En borgfred som indbefattede milliarder i redningspakker til erhvervslivet og som blev hastet igennem via en udvidelse af statsgælden.

Enhedslisten burde have udvist en klar selvstændig venstrefløjsprofil og kæmpet hårdere for dagpenge til de ledige, øjeblikkelig ophævelse af kontanthjælpsloftet og tilbagerulning af de borgerliges besparelser i sundhedssektoren. Med andre ord for en klar klasselinje, der lader de rige betale krisen i stedet for arbejderklassen. Det har desværre ikke været tilfældet. Tværtimod har Enhedslisten et langt stykke hen ad vejen lagt sig tæt op af Socialdemokratiet, accepteret studehandler som affaldsforliget og på det årlige sommergruppemøde valgte man endda at udskyde selvstændige krav til finansloven.

Diskussionerne på årsmødet afspejlede den virkelighed: Skal man arbejde som et korrektiv til Socialdemokratiet, som flytter mindre kommaer eller skal man præsentere et decideret alternativ? Det spørgsmål gik igen både i beretningsdiskussionen og i debatten om udkastet til politisk hovedudtalelse, hvilket vi vil vende tilbage til.

 

Beretningsdebat

Beretningsdebatten var præget af en forholdsvis massiv kritik af den afgående hovedbestyrelse. Kritikken gik på en række punkter, herunder;  1) den manglende selvstændige anti-kapitalistiske profil under covid-19-krisen, 2) at HB har støttet et dansk militært bidrag (under FN-dække) til krig i Mali, 3) at Enhedslisten i juni indgik en aftale som betyder starten på privatisering af genanvendelsen af affaldssorteringen i Danmark, 4) at hovedbestyrelsen ikke har fungeret som partiets øverste ledelse, men været for passiv og overladt den rolle til folketingsgruppen i flere tilfælde, 5) at flertallet i hovedbestyrelsen har ført en hård intern kamp imod venstrefløjen i partiet, herunder med en hård tone, personangreb og falske anklager imod mindretallet, 6)samt støttet oprettelsen af en ny, mere højreorienteret ungdomsorganisation.

På den baggrund valgte hele 40% af de delegerede at stemme enten blankt eller imod Hovedbestyrelsens beretning. Mens 187 delegerede (59,94%) stemte for, så valgte 90 at stemme imod og 35 at undlade. Dette er et historisk resultat, da det er helt usædvanligt at mere end en lille håndfuld stemmer imod en afgående hovedbestyrelses beretning.

 

Politisk hovedudtalelse

Hovedbestyrelsens oprindelige udkast til politisk hovedudtalelse var blevet kritiseret for at være for moderat og mangle en klar kant til Socialdemokratiet. En række ændringsforslag skærpede den og hovedbestyrelsens skrivegruppe valgte at godkende en række af dem, som således ikke kom til afstemning. Dette var bl.a. tilfældet for et længere ændringsforslag, som medlemmer af Socialisten m.fl. havde stillet, som slog fast, at Enhedslisten bør udgøre en klar opposition på alle de områder hvor regeringen vil føre en reaktionær politik.

Det gjorde udtalelsen markant bedre end det oprindelige udkast.

Til gengæld var der fortsat diskussion om en række punkter og det blev til meget tætte afstemninger. Et forslag om at fordømme det ovenfor nævnte affaldsforlig tabte med 141 for, 152 imod og 13 blanke. Et andet forslag, ÆF 3.0.37, som medlemmer af Socialisten m.fl. havde stillet, fastslog at ”Enhedslistens støtte til regeringen er betinget af, at den ikke skærer i velfærden, forringer den sociale tryghed eller omfordeler til fordel for de rigeste". Formålet med ændringsforslaget var at understrege, at Enhedslisten ikke skal begrænse sig til at kræve at regeringen overholder forståelsespapiret, men netop agere en skarpere venstreopposition og stille større krav, ligesom at vi ikke skal kræve en samlet overholdelse af forståelsespapiret, da det udover forbedringer også indeholder en række forringelser, bl.a. på flygtningeområdet (se nærmere i dette indlæg: https://solidaritet.dk/niklas-zenius-jespersen-kampen-for-kvoteflygtninge-maa-betyde-opposition-til-forstaaelsesrammen-om-regeringen).

Forslaget faldt med blot tre stemmer, 138 imod, 135 for og 29 blanke. Dette viser et markant skift sammenlignet med sidste årsmøde, hvor det dengang mødte hård kritik, ikke bare hvis man som vi var kritiske overfor forståelsespapiret, men også bare hvis man ikke var begejstret nok for papiret og den nye regering. Set i lyset af dette, og at flere nuværende og tidligere folketingsmedlemmer gjorde meget ud af at tale vores forslag imod, så anser vi det som et markant fremskridt at så mange stemte for, også selvom det ikke blev vedtaget

 

 

Søndag

Det afgørende spørgsmål på dagsordenen søndag var ungdomsarbejdet, som faldt under punktet arbejdsplan. Men inden vi omtaler det, er det værd at bide mærke i et andet vigtigt ændringsforslag, nemlig om at Enhedslisten burde støtte et borgerforslag om ret til statsborgerskab efter 10 år. Dette forslag var udtryk for et klart internationalistisk synspunkt og en bevægelse imod den stramme udlændingepolitik som der er blevet ført de seneste år. Alligevel valgte flere folketingsmedlemmer at tale imod den, primært med proceduremæssige og tekniske argumenter. I afstemningen valgte 151 delegerede at stemme for, mens 154 stemte imod.

 

Ungdomsarbejdet

Som vi tidligere har forklaret (http://new.socialisten.dk/index.php/ehl/385-udemokratisk-kupforsog-i-enhedslistens-ungdomsarbejde), så skete der i marts måned en splittelse, hvor en gruppe moderate unge Enhedslisten-medlemmer valgte at oprette RGU (Rød Grøn Ungdom) for at have en mere parlamentarisk-orienteret ungdomsorganisation end Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der hidtil har været Enhedslistens samarbejdende ungdomsorganisation. Hovedbestyrelsen i Enhedslisten foreslog nu at årsmødet skulle godkende en samarbejdsaftale med RGU, således at man accepterede splittelsen og anerkendte to konkurrerende ungdomsorganisationer blandt Enhedslistens unge.

Dette var en enormt skadelig manøvre, som bl.a. har haft den fulde opbakning fra flere folketingsmedlemmer, og som årsmødet burde have afvist. Der var lavet en lang række ændringsforslag til arbejdsplanen om dette spørgsmål, de fleste af dem forsøgte at sætte betingelser for et evt. samarbejde med RGU. Vi mente at dette var komplet utilstrækkeligt. Derfor stillede vi fra Socialistens side vores eget forslag (6.0.7), som gik i en helt anden retning ved at foreslå indkaldelsen af en ungdomspolitisk konference for alle unge medlemmer af Enhedslisten under 30 år. En sådan konference, med valg af delegerede i alle storkredse, ville give mulighed for en seriøs politisk diskussion blandt venstrefløjens unge. På den måde kunne forskellige strømninger og enkeltpersoner fremlægge deres politiske forslag og forsøge at vinde opbakning. Kun på den måde var det muligt at få en politisk og demokratisk afgørelse, som ikke var plaget af korridorsnak og hemmelige splittelser.

Desværre valgte årsmødet at forkaste alle ændringsforslag, inklusiv vores, og bibeholde hovedbestyrelsens oprindelige formulering om at der skal indgås en samarbejdsaftale med RGU. Afstemningerne var denne gang mindre tætte. De fleste ændringsforslag blev forkastet med omkring 54-60% af stemmerne imod og resten fordelt imellem for og blanke. Dette resultat var et klart nederlag, ikke kun for SUF, men også for folk i partiet som er kritiske overfor ledelsens nuværende politiske linje.  Det betyder, at der nu er to konkurrerende ungdomsorganisationer, RGU og SUF, hvor førstnævnte efter alt at dømme vil blive klart favoriseret af ledelsen.  

 

Hovedbestyrelse og fremtiden

Et lyspunkt om søndagen var resultatet af hovedbestyrelsesvalget. Her gik en række af de mest venstreorienterede kandidater frem i stemmetal. Det var bl.a. nogle af disse folk fra hovedbestyrelsen, som op til årsmødet havde skrevet en meget kritisk mindretalsudtalelse, der behandlede en række politiske og organisatoriske spørgsmål, som man ikke mente flertallet i hovedbestyrelsen havde håndteret korrekt. Selvom disse mennesker i beretningsdebatten blev karakteriseret som ”et lille mindretal”, så viste dette årsmøde, at rigtig mange i Enhedslisten deler deres kritiske indstilling. Det så man både i afstemningen om beretning, men også i de mange tætte afstemninger, hvor ledelsen var meget tæt på at komme i mindretal i flere afgørende spørgsmål.

Derfor er det også forkert at drage ovenud pessimistiske analyser af årsmødet. Selvom afstemningen om ungdomsspørgsmålet bød på et markant nederlag, så var der også mange tegn på utilfredshed iblandt partiets medlemmer. Det er vigtigt at denne vrede ikke fører til desillusion, passivitet og udmeldelser, men at den bliver organiseret og fører til et politisk alternativ, som kan få Enhedslisten tilbage på sporet som et venstrefløjsparti i egen ret.