Af  Jan Carlsen
 
I  september 2019 udkom bogen Det Hærdede Stål med undertitlen Historien Om Enhedslistens Første 25 år I Folketinget. Om bogen hedder det i forordet, at  den er "den bedst opnåelige version af sandheden" (s.11)
Bogen er som undertitlen siger historien om Enhedslistens første 25 år i Folketinget

Bogen er opbygget om de valg der har været i Danmark fra 1994 til 2019 og  har således syv kapitler og en epilog. Bogen er mest fokuseret på udviklingen i folketingsgruppen og ikke så meget partiets afdelinger og bagland.  Endvidere arbejder forfatteren med modsætningen mellem "traditionalister" og "modernister" i partiet. Det er helt korrekt, at arbejde med disse modsætninger,  for at opnå den bedst opnåelige version af sandheden. Men spørgsmålet er om forfatteren opnår den bedst opnåelige version af sandheden. Det vender jeg tilbage til.

 
Udviklingen i partiet
Bogen skildrer udviklingen i Enhedslisten fra tiden under Poul Nyrup og frem, specielt den udvikling som starter  i 2007. I bogen fremstilles det som om at den "modernistiske" linie er helt ny. I starten  beskrives Enhedslistens rolle som vagthund (s. 59) og enkeltsagsparti (s.60) i bogen. Men det var i perioden under Poul Nyrup, at Enhedslisten lavede den såkaldte pinsepakke  med Nyrup regeringen, der er med til at sænke selskabskatten (s.56). Også på EU spørgsmålet kan spore en højredrejning før 2007, men det vender jeg tilbage til.
 
Udviklingen i partiet efter valget i 2007, hvor man stod til ikke at komme ind i Folketinget, begyndte den såkaldte "modernisering" af Enhedslisten, med det formål at "gøre SF rangen stridig, som det store, eller i hvert fald største parti på venstrefløjen." (s. 9) Endvidere hedder det at "Moderiseringen måtte ikke føre til en højredrejning, der så ofte havde været tilfældet, når venstrefløjspartier netop har forsøgt at appellere bredere for at få magt." (s. 9)  Senere har Enhedslisten "redigeret revolutionen ud af principprogrammet" og der var "forventninger om afgørende politisk indflydelse under Thorning-regeringen" (s. 10) En anden modernisering er, at Enhedslisten skal kunne stemme for en finanslov, som Enhedslisten hidtil ikke har gjort. (s.142)
Indflydelse under Thorning regeringen?
 
I bogen er der mange oplysninger, som bliver lagt frem om Enhedslistens politiske arbejde i folketinget bl.a. under Thorning regeringen. Men på trods af at der bliver lagt oplysninger frem, som ikke underbygger moderniseringen; at moderniseringen ikke giver meget indflydelse, reflekteres der ikke over det i bogen.
 
Under Thorning regeringen fik man ikke den ønskede indflydelse på politiken. Det er der flere eksempler på. Et eksempel er forsøget på at rulle dagpengeforringelserne tilbage som ikke lykkes.(s.184) Et andet eksempel er skatteaftalen, hvor regeringen lavede en aftale med de borgerlige i stedet for med Enhedslisten. Regeringen havde fået "et bedre tilbud". Fra de borgerlige, forstås. (s. 176)  Om muligheden  for at få noget indflydelse på finansloven under Thorning regeringen, så hedder det i bogen: Som Enhedslisten skal erfare, træffes de vigtigste aftaler i Thorning regeringen mellem finanslovsaftalerne. (s. 146) Pernille Skipper fomulerer det på denne måde: "Under finanslovsforhandlingerne var der kun rester at forhandle om, fordi den økonomiske politik allerede var aftalt med de borgerlige partier." (s. 276).
 
Holdningen til EU
En andet spørgsmål, er så holdningen til EU. Før "moderniseringen" startede Keld Albrechtsen i 2001 en debat i partiet, om Enhedslisten er modstander af overstatsligt samarbejde eller ej. Og han konkluderer at på det punkt er Enhedslisten ikke et modstanderparti længere (s. 94).  Og senere efter moderniseringen erklærer Pernille Skipper (s. 262): "Brexit har været en øjenåbner for os som parti. Vi stiller ikke op med et krav om en folkeafstemning Vi stiller i stedet op for at ændre EU indefra". Dette er et reformistisk synspunkt som er højredrejet, som fornyelsen jo ikke måtte føre til.
 
Den bedst opnåelige version af sandheden?
Opnår forfatteren den bedst mulige version af sandheden? Det må besvares med et "nej". Bogen er som sådan velskrevet. Men forfatteren reflekterer ikke over alle de kendgerninger som modsiger, at "moderiseringen" af Enhedslisten har ført til mere indflydelse for partiet. Han lader det stå som en succes, fordi Enhedslisten er blevet større siden valget i 2011. Men det gode valgresultat i 2011 skyldes at SF og Socialdemokratiet er rykket til højre. Ikke "moderniseringen". Og han reflekterer ikke over, at denne vælgersucces kan ende i fiasko, hvis man ikke opstiller et alternativ til nedskæringspolitikken. Som der står på s. 241: "...men det betyder, at vi i valgkampen ikke vil kunne være i offensiven, fordi vi selv står som medansvarlige for elendighederne". Valgresultaterne i 2015 og 2019 med stagnation og tilbagegang viser at "moderniseringen" af Enhedslisten ikke fører til øget opbakning blandt vælgerne.
Og forfatteren reflekterer ikke over, at moderniseringen har ført til den højredrejning, den ikke måtte. Blandt andet på EU spørgsmålet og for eksempel holdningen om at støtte Libyen krigen, i hvertfald i første omgang (s. 148)
Så nej, bogen Det Hærdede stål er ikke den bedst opnåelige version af sandheden om Enhedslistens udvikling.
 
Forfatter: Kim Kristensen
Titel: Det Hærdede Stål - Historien Om Enhedslistens Første 25 år i Folketinget
Forlag: Momenta
Sidetal: 304 sider
Pris: 299,95 kr.(Vejl.)