Af Lasse Bertelsen

Pensionsalderen er blevet et kontroversielt emne, ikke mindst i lyset af det netop overståede folketingsvalg. Den voldsomt stigende pensionsalder er nemlig åbenlyst uretfærdig. Et barn født i 2008 kan gå på pension ved 75,5 alderen! Ved et barn født i 2019 er det 76,5!

 

Velfærdsforlig?

I 2006 lokkede den daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen den nyvalgte socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt til at underskrive et såkaldt velfærdsforlig med støtte fra Dansk Folkeparti. Dette åbnede op for et voldsomt angreb på den danske arbejderklasses ret til at få en værdig alderdom. I 2006 hvor der var et økonomisk opsving var der ikke så mange der bed mærke i aftalen der betød en stigning i pensionsalderen i takt med den gennemsnitlige levealder. Der blev heller ikke gjort klart at Danmark med aftalen ville få en af de højeste pensionsaldre i verden.

Konsekvenser

Konsekvenserne er pensionsaftalen er voldsomt asocial. En 18årig der starter på arbejdsmarkedet i dag som ufaglært skal arbejde 57 år før pensionen som 75 årig. I den periode vil den ufaglærte få en lav løn, det hårdeste fysiske arbejde, den laveste pensionsindbetaling, de dårligste forhold i sin alderdom samt den laveste levealder. Den stigende pensionsalder skævvrider altså vilkårene på arbejdsmarkedet. De fag med de hårdeste fysiske og psykiske arbejdsforhold er også dem der skal arbejde længst og som til gengæld dør før gennemsnittet. Dette er altså åbenlyst uretfærdigt.

Enhedslisten og Godt seniorliv

Enhedslisten kom i 2017 på banen med et udspil kaldet Godt Seniorliv. Her foreslår Enhedslisten at stoppe pensionsalderen i at stige samt at indføre en seniortid. Denne seniortid (efterløn) har man ret til efter 40 år på arbejdsmarkedet, samt 35 års medlemskab af en a-kasse. Med i de 40 år på arbejdsmarkedet tæller også perioder med arbejdsløshed, efteruddannelse, barsel, praktik under uddannelse, arbejde under uddannelse. På den måde vil en 17årig tømrerlærling kunne optjene ret til seniortid som 58-årig, en der begynder at læse til pædagog som 20-årig optjener ret til seniortid som 60 årig og en jurist der begyndte at læse som 19årig vil optjene ret til seniortid som 64 årig. Forslaget vil altså især gavne dem der kommer tidligt på arbejdsmarkedet og som i dag dør flere år før gennemsnittet. Derudover har Enhedslistens forslag også noget der hedder seniorløn, hvilket giver ret til nedsat tid 5 år før seniortiden. Dette forudsætter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse. Ved siden af det kæmper Enhedslisten for at bremse den stigende pensionalder og indfører ret til folkepension for alle som 55 årig.

Forskellig pensionsalder?

Enhedslistens udspil betyder altså også at vi vil få ret til at trække fra arbejdsmarkedet ved forskellige aldre. Men samtidig betyder det at vi vil få samme antal år på arbejdsmarkedet. Det vil betyde at de som i dag dør før tid og hvor et stort antal ikke vil kunne arbejde til den høje pensionsalder, vil kunne få ret til seniorpension lang tid før og dermed ret til samme antal år med deres børnebørn. Så på den ene side betyder det forskel i pensionsalder, men på den anden side et mere retfærdigt system hvor der kræves det samme antal år på arbejdsmarkedet for alle, og hvor dem der starter tidligt kan slutte tidligt. I dag er der en åbenlys ulighed på arbejdsmarkedet, hvor dem med den dårligste uddannelse får de mest nedslidende jobs, de laveste lønninger og de dårligste forhold som pensionister. Det er med andre ord også klart at det i mindre grad vil forbedre forholdene for akademikere. DJØF og DM har da også forholdt sig kritisk til forslagene om forskellig pensionsalder. Men selvom Enhedslistens forslag mest gavner dem der kommer tidligt på arbejdsmarkedet vil det stadig også gavne akademikerne der med forslaget også vil få en tidligere tilbagetrækningsalder. Ikke mindst vil det også tage høje for de akademikere der i studietiden har haft jobs ved siden af studierne, samt de akademikere der har praktikperioder i studietiden. Det vil også tilgodese de mange akademikere der går ledige efter endt uddannelse.

55 år på arbejdsmarkedet er Utopi!

Ultraliberalister fra både Liberal Alliance og Venstre mener at der ikke er noget der hedder ulighed på arbejdsmarkedet og at ufaglærte, håndværkere, chauffører, SOSUer og pædagoger dør før andre, skyldes øget rygning og druk. En sådan absurd nedladende overklasse holdning taler for sig selv. Den kæmpe mængde af forskning der påviser hvordan hårdt fysisk arbejde slider folk ned bliver pænt smidt i skraldespanden. Overklassen der selv har råd til svulstige pensionsordninger til sig selv har en besked til arbejderklassen: I skal knokle til i falder om! Laura Lindal udtalte i Debatten på DR2 at en 50årig murer jo bare kunne finde et nyt fag (!?!!#&!#). Men næsten alle fag indenfor det nye LO, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er hårde og nedslidende. Hvor skal de søge hen? Alle 2 millioner kan jo ikke skifte til lukrative og højt betalte konsulentjobs. Før man afskaffede efterlønnen kunne de fleste (desværre ikke alle) holde til de blev 60, og flere kunne holde længere. Men at forestille sig at de unge i dag skulle kunne holde til de er 75 er lige så dumt som det er absurd. Andre mener at man bare lige skal forbedre arbejdsmiljøet, så vil alle kunne klare 55 år på arbejdsmarkedet. Jo tak! Det eneste problem i det er bare at det er så langt fra virkelighedens verden. Aldrig før har de offentligt ansatte skulle løbe så hurtigt og yde så utilfredsstillende en service. På det private arbejdsmarked er alt tale om arbejdsmiljø lig med en fyreseddel. Arbejdsmiljøet er bombet tilbage til stenalderen, ikke mindst pga. presset fra udenlandsk underbetalt arbejdskraft. Dette skal der selvfølgelig gøres noget ved og derfor bør kampen for en lavere pensionsalder også kædes sammen med bedre arbejdsmiljø. Men at tro at man med et fingerknips kan gøre arbejdsmiljøet så godt at man kan arbejde til man er 75 er absurd.

Generel kamp for forbedringer

Socialdemokratiet der jo har været aktivt medvirkende til den evigt stigende pensionsalder er kommet med et udspil der betyder pension 2 år før for udvalgte faggrupper. Men dette forslag løser intet. For det første vil pensionsalderen fortsætte med at stige, og det drejer sig ikke bare om et lille udvalg af faggrupper der ikke kan klare den høje pensionsalder. Indtil videre er Enhedslistens forslag langt det bedste. Til det burde lægges forslag om langt højere folkepension, langt højere dagpenge, langt højere førtidspension og langt højere sygedagpenge. Dette ville tilsammen kunne sikre arbejderklassen en rimelig afsked med arbejdsmarkedet. Forslaget fra Enhedslisten om mulighed for gradvis tilbage trækning efter 35 år på arbejdsmarkedet kunne eventuelt så småt træde i kraft efter 30 år på arbejdsmarkedet. Og at seniortiden skal betales med et beløb der er lig med dagpengene er udmærket, på den ene betingelse at dagpengene hæves så de reelt udgør en kompensation for det løntab man har som ledig.