Den 25. juni blev S, SF, De Radikale og Enhedslisten enige om en "forståelsesramme" for dannelsen af en ny regering. I denne første kommentar ser Niklas Zenius Jespersen aftalen igennem i sømmene og kaster et kritisk blik på en række mangler, svigt og direkte problemer som teksten indeholder. I en opfølgende artikel vil vi se nærmere på Enhedslistens rolle, opgaver og udfordringer i forbindelse med den nye regering. 

 

Regeringsudspillet svigter endnu engang håbet om en ny politik

Af Niklas Zenius Jespersen 

Nyheden er lige kommet ind om at der er kommet en aftale om en ny regering. Fra flere sider bliver vi lovet at det er et afgørende opgør, nogle omtaler det endda som historisk, med de sidste par årtiers forringelser, nedskæringer og ulighedsskabende reformer. Men hvori er forbedringerne? 

Regeringen, og partierne bag, lover at der ikke vil komme YDERLIGERE forringelser, at der ikke vil komme YDERLIGERE ulighedsskabende skattereformer, YDERLIGERE ulighedsskabende reformer imod arbejdsløse, YDERLIGERE nedskæringer på uddannelser...

Siden hvornår er det blevet et fremskridt at man bare stopper med at gøre alting værre hele tiden? Er det hvad vi skal kunne begejstres med i dagens Danmark? Er det derfor vi kæmper politisk? For at opnå at vi ikke skal havde det endnu værre?

 

På alle områder, uden undtagelser, lugter det af svigt og mangel på visioner og fremskridt, i bedste fald tomme ord. Der er stadig meget vi ikke ved endnu, men hvad vi ved lyder ikke imponerende.

(det her er en længere kommentering og gennemgang af store dele af aftalen, det er emnedelt så man kan evt. scrolle ned og læse de sektioner der er mest interessante for en hvis man ikke orker det hele)


FLYGTNINGE:

For flygtninge og flygtningebørn skulle "fremskridtet" være at børnene og deres familier flyttes ud af Sjælsmark og at Lindholm-projektet lukkes. Et projekt der aldrig er kommet igang bliver altså ikke til noget, ikke nogen imponerende fremgang i en i forvejen umenneskelig flygtningepolitik. Og "børnene rykkes ud af Sjælsmark". Ja, men hvorhen? Til trygge hjem med mulighed for en fremtid i Danmark? Nej. Til et nyt "udrejsecenter" hvor de fortsat kan slides psykisk ned, uden en fremtid i Danmark og uden en fremtid i deres oprindelsesland, mens de venter på om de måske bliver udvist til lande hvor de risikerer at dø. Det er en hån at kalde det et reelt fremskridt.

 

Og hvad med flygtningene i resten af lejrene og centrene i Danmark? Dem nævnes der intet om. Der kan den høje rate af selvmord få lov at fortsætte. Der kan den psykiske nedslidning fortsætte. Der kan fremmedgørelsen og de tabte muligheder fortsætte. Frem for at give folk mulighed for at blive en bidragende del af samfundet til fordel for dem selv og til fordel for hele Danmark. Nogle udviste vil få mulighed for at vende tilbage. F.eks. nævnes sagen med Mint og lignende af de mest absurde udvisningsager. De vil få 3 måneder til at søge om familiesammenføring. Det er jo intet reelt løfte om at de får tilladelsen, men vi skal selvfølgelig være glade for at nogle få i det mindste kan opleve en større grad af medmenneskelighed. Det er dog få. Denne del af teksten er "sjovt" nok nok det mest konkrete da den udspecificerer at der her er tale om en mulighed for "de cirka 70 børn" man anerkender som at være kommet i klemme. Ingen skulle jo helst tro at man ville omgøre udlændingepolitiken for mange mennesker... Det hjælper dog jo ikke så meget dem, inklusiv de børn man tvangsudviste til Afghanistan, som allerede er blevet dræbt eller tortureret efter "hjemkomsten". Det hjælper nok heller ikke dem der er udvist for kriminalitet og som, trods mange er opvokset i Danmark, man ikke ville tage ansvar for at reintegrere i det samfund som i første omgang havde svigtet dem, altså Danmark, men i stedet udviste til lande de ofte ingen reel tilknytning har til og ikke har mulighed for at skabe et ordentlig liv i. Faktisk vil den nye regering arbejde for at smide "kriminelle" (da de har afsonet deres straf i Danmark før udsendelsen er de jo reelt set ikke længere "kriminelle") udviste hurtigere ud af landet...

 

Fra 2020 vil man igen modtage kvoteflygtning, dog ikke et ord om hvor mange. Og det pointeres at hvis antallet af "spontane" asylansøgere stiger, så vil man reducere eller droppe helt igen at modtage kvoteflygtninge. Sandsynligvis betyder det at Danmark fortsat vil modtage langt mindre end vores nabolande, trods at vi har deltaget i langt flere af de krige der har skabt mange af flygtningestrømmene. Det er altså ikke engang en garanti for at vi vender tilbage til antallet af modtagne flygtninge fra før Løkke blev statsminister 2. gang, men bare at vi vil modtage lidt flere end hvis Løkke var fortsat.

 

Som Mette Frederiksen selv siger: "Men den brede udlændingepolitik står fast, også med denne aftale. Så alt, der handler om straksopbremsning, familiesammenføring, bandepakke, udvisning af kriminelle udlændinge og aftaler om statsborgerskab og paradigmeskifte, det står også efter aftalen her." Ikke ligefrem en historisk forandring...

(citat: https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-bliver-danmarks-naeste-statsminister)

 

BØRNEOMRÅDET OG MINIMUMSNORMERINGER:

 

På børneområdet bliver vi lovet lovfæstede minimumsnormeringer. Det lyder jo godt. Men vi har ikke fået at vide på hvad? Hvor mange børn pr. pædagog? Hvor mange pædagoger minimum? Og hvad med pengene? Godt nok lover man mere pædagogisk personale og at der skal uddannes flere pædagoger, men der er ingen tal eller antydninger af hvor mange? Og der nævnes intet om at gøre noget ved de omfattende problemer på pædagoguddannelser. Da Thorning blev statsminister, indførte de en lovfastsat maksimumgrænse på antallet af elever i gymnasierne. Det blev dengang hyldet som en stor sejr, men hvad fik vi? En fleksibel maks. 28 elever grænse pr. klasse. Det oprindelige krav på maks. 24 elever i en klasse var blevet reduceret til det ubetydelige 28 elever og ikke engang det. For "fleksibel" betød i gennemsnit, så mange klasser kunne sagtens havde over 30 elever i klasserne. Og i mellemtiden har vi oplevet store fyringsrunder på gymnasierne og konstante fortsatte forringelser. Sporene skræmmer. Socialdemokratiet har endnu ikke ville røre ved budgetloven der forhindre kommunerne i at investere i velfærden. Så hvor skal pengene komme fra? En lov giver ikke flere penge af sig selv og jura forandrer ikke den materielle virkelighed. Skal eventuelle minimumsnormeringer finansieres ved nedskæringer andre steder? Det er i det store hele sådan den slags "forbedringer" er blevet gennemført, når de en sjælden gang er gennemført, under både Løkke, Thorning og Fogh.


KARAKTERER, STRESS OG PRÆSTATIONSANGST I UDDANNNELSER:

For børn og unge lover man en indsats imod karakter- og testjaget og -stresset. Men hvad sker der konkret? Afskaffelse af nationale test i de mindste klasser og "afsøgning af muligheden for" at test sættes i bero til de er blevet mere retvisende. Fint, men hvad hjælper det med lidt ro i få år når presset så fortsætter resten af tiden? Hvad hjælper det at sætte dem i bero hvis de hurtigt kommer tilbage? Hvad hjælper det at de er mere retvisende når det nu er selve det at man tester så meget, blandt andet, der stresser og suge energi og penge ud af de reelle uddannelsestiltag? Og man kan ikke engang love det i denne "historiske" aftale, kun love at man vil se på det. Det kan enhver jo komme og sige.

 

For de unge vil man også karakterpresset til livs og sikre bedre mental sundhed, men det er meget kort og flyvsk beskrevet. Forhåbentligt kan der komme nogle positive tiltag ud af at man vil vurdere om karakterer kan fylde mindre og indføre andre prøveformer, men der er ingen løfter. Og desværre må vi indtil videre sige at de fleste tiltag vi endnu har set, der forsøger på at skabe alternative til karakterer, har været ubetinget negative. F.eks. at man er i gang med at indføre adgangsprøver og -samtaler på flere uddannelser, bl.a. på Københavns Universitet, på trods af at forskningen viser at det kun øger den negative effekt af den sociale arv og at vi allerede modtager mange meldinger fra studerende om at de første tiltag i denne retning, f.eks. studiestartsprøver, har resulteret i øget stres, præstationsangst og usikkerhed blandt nye studerende. Man kunne ændre meget positivt her, men jeg ser ingen tendenser mod faktisk at lave positive ændringer, snarere tværtimod.

 

Vil man stress og karakterræs til livs, så må man se på det reelle pres flere og flere unge er under. Man må se på at åbne for flere studiepladser på de videregående uddannelser så adgangskravene ikke stiger så voldsomt som de har gjort ofte siden 00’erne. Man må se på at fjerne adgangskrav der ikke har faglig begrundelse (og som ofte er indført med standardiseringer ovenfra) og som tvinger mange unge til at tage suppleringsfag oven i deres gymnasiale uddannelse. Man må fjerne adgangskravene til ungdomsuddannelser og sikre støtte til at alle unge kan gennemføre en uddannelse. Man må stoppe usikkerheden ved de konstante hovedløse reformer af uddannelserne, faglukninger, ændrede adgangskrav osv. som gør unge usikre på hvad fremtiden kan stille af krav og presser dem til hele tiden at prøve at være på forkant med uforudsigelige forandringer ved, at få de bedste karakterer, tage ekstra fag, skynde sig ind på uddannelser, uden at nå at være klar over hvad man ønsker at studere, for at nå ind inden adgangskravene ændres og at færdiggøre uddannelserne inden de ændres eller lukkes. Man må hæve SU'en, gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden og manglen på ordentlige studiejobs, lærerpladser og praktikpladser, og skaffe flere billige boliger, for at stoppe presset og stresset ved ikke at havde et sted at bo, ikke at kunne få økonomien til at hænge sammen og for om man kan få de nødvendige kvalifikationer ved ekstra, ofte frivilligt, arbejde til at få det job som ens uddannelse egentlig burde være god nok til alene at være kvalifikation nok til. Eller bare for at kunne færdiggøre sin uddannelse, som f.eks. på erhvervsskolerne hvor mange må droppe at færdiggøre deres uddannelse fordi de ikke kan finde en læreplads eller et praktiksted.

 

Lige til det sidste punkt er der måske lidt håb dog, omend det ikke helt står klart. I aftalen lover partierne "at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser skal det bidrage til, at de op imod 50.000 unge, der i dag står uden uddannelse eller job, kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse." Der findes flere meget forskellige ting der kan passe ind under denne beskrivelse, da ”praktik” kan betyde, og fungerer som, mange meget forskellige ting i forskellige dele af uddannelsessystemet og derudover over for arbejdsløse, men forhåbentligt betyder det at man f.eks. vil gøre en reel indsats for at folk på erhvervsskolerne kan færdiggøre deres uddannelser ved at få den nødvendige praktikplads.

 

Man vil afskaffe uddannelsesloftet. Det er godt, for engangsskyld en forbedring... tilbage til som det var for få år siden. For en del unge vil det være en vigtig ændring der vil åbne for at få den uddannelse man har brug for eller lyst til. Men for mange andre vil det være en symbolsk beslutning uden betydning. Uddannelsesloftet har stor betydning for en del unges uddannelsesmuligheder, men for mange er det reelt blot symbolsk. Danmark har allerede før uddannelsesloftet været et af de lande, I hvert fald i Nordeuropa, med størst begrænsninger i muligheden for dobbeltuddannelser. Begrænsede antal studiepladserne på universiteterne, der går først til dem uden en universitetsuddannelse i forvejen, absurde og ofte arbitrære adgangskrav (f.eks. at havde haft et tredjesprog på højniveau for at kunne læse historie), og ikke mindst den manglende mulighed for at få SU til en ny uddannelse, har hele tiden betydet at for de fleste så var der i forvejen et reelt, omend ikke officielt, uddannelsesloft. Og her har ingen endnu lovet nogle forandringer.

UDDANNELSER – ØKONOMI OG DIVERSE

 

Når det kommer til økonomien i uddannelsessystemet, der nok er det absolut vigtigste spørgsmål her i betragtning af de massive nedskæringer både Løkke-, Thorning- og Fogh-regeringerne gennemførte, oven i en i forvejen underfinansiering af mange uddannelser, så er der ikke meget positivt. Omprioriteringsbidraget der medfører 2% nedskæringer hvert år vil blive stoppet fra 2020 og "I takt med at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse." Altså, det vil (måske) ikke hele tiden fortsat blive værre og vi vil (måske) få et ubekendt antal penge ude i en mulig fremtid ingen vil sige hvornår er. Selv når det kommer til forringelser og nedskæringer er det kun reelt et måske, da nedskæringerne fungerer på mange andre måder end blot omprioriteringsbidraget. Her er det også vigtigt at huske at Thorning-regeringen stort set ifølge dem selv gjorde det samme som partierne nu lover og henviste til, og retfærdiggjorde det med, at de ikke kunne finde penge pga. krisen til at investere i uddannelse eller bare kompensere for Fogh-Løkke-regeringernes nedskæringer. Forhåbentligt får vi flere penge under denne regering, men sporene skræmmer af god grund og aftaleteksten gør ikke meget for at skabe optimisme. Vores uddannelser har desperat mangel på pengene. Københavns Universitet (KU) har nedlagt og fyret over 700 stillinger siden 2015 og bare på Humaniora på KU har man bare de seneste år lukket mere end 40 uddannelser. Erhvervsskolerne har mange steder en desperat mangel på penge og uddanner f.eks. en del steder folk i maskiner der ikke længere bruges på fabrikker og som betyder at folk skal efteruddannes efter deres afsluttede uddannelse før de kan indgå på arbejdspladsen. Tomme løfter om at vi måske får flere penge en dag ude i fremtiden er simpelthen ikke godt nok. Alt andet end et milliardløft i uddannelsessektoren er en hån imod elever, studerende og ansatte på uddannelsesinstitutionerne.

 

På et område indenfor uddannelser tyder det dog på reelle forbedringer, eller rettere sagt tilbagerulning af en af de aller nyeste forringelser, nemlig at man vil fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser, som har ramt flere universitetsuddannelser meget hårdt, både for danske og internationale studerende.

 

På forskningsområdet "lover" aftalen i øvrigt at man vil "sigte mod" at de offentlige investeringer skal være mindst 1% af BNP. Ikke just imponerende da Danmark allerede har indgået en international aftale, Barcelona-målene, om at gøre dette. Slet ikke imponerende når selv Mette Abildgaard fra Konservativt Folkeparti toppede den og ønskede at hæve offentlige investeringer til 1,25% af BNP. Denne ”historiske” aftale blandt de røde partier, har altså et lavere mål for offentlige investeringer i forskning end de konservative har...

(Om Mette Abildgaards udmelding, her: https://dkuni.dk/uncategorized-da/danske-universiteter-endelig-taler-politikerne-om-forskning/)


KLIMAET:

Og hvad så med klimaet? Her lyder det da hvert fald imponerende med en bindende klimalov og løfte om reducering af udslip af drivhusgasser med 70% frem mod 2030.

 

Det lyder jo godt. Men hvordan? Hvad skal der konkret ske? Det er jo foreløbigt næsten kun symboler og tomme ord. I Canada har man officielt klimaundtagelsestilstand. På trods af det er man igang med at udvidede olieindustrien. At tro at en "klimalov" i sig selv hjælper er i bedste fald naivt. Vi har brug for massive tiltag, alt andet er i sidste ende ligegyldigt. Enten fikser man i det store hele klimakrisen eller også skal vi leve med konsekvenserne. I den sammenhæng er 10%, 20% eller 30%s reduktion mere eller mindre ret ligegyldigt hvis det ikke forhindre den globale opvarmning. Og især i et lille land som Danmark. Skal vi reelt ændre noget, så bør man fremsætte en konkret plan for bygning af mange mange mange flere vindmøller, bølgekraftanlæg og en massiv udvidelse af den offentlige transport der rent faktisk gør den til et attraktivt alternativ fremfor en løsning for dem der ikke har råd til bil. Plus reelle investeringer i at gøre elbiler til et økonomisk og effektivt alternativ til benzindrevne. Og det kræver flere fabrikker til at bygge vindmøller, solceller, bølgekraftanlæg, jernbaner, elbiler og tog. Men hvor er investeringerne og løfterne om det?

 

Man har lovet at forbyde salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2030, altså efter at man skal havde reduceret udledningen med 70%... Man vil kigge hurtigere på at skabe bedre vilkår for elbiler, men der er intet konkret. Eller, faktisk vil man bare undersøge om man KAN kigge hurtigere på at skabe bedre vilkår for elbiler: "Det undersøges, om Kommissionen for grøn omstilling af personbiler kan fremrykke sit arbejde"... Ikke just særlig konkrete tiltag på trods af de presserende problemer. Man lover investeringer i kollektiv transport og cyklisme, men intet konkret om omfang eller hvordan. Det gjorde den borgerlige regering også.

 

Og hvor er de internationale tiltag? Modsat hvad der blev påstået i valgkampen, så kan Danmark sagtens få international betydning for klimaet. Ikke som foregangsland, men ved at tilbyde andre lande den teknologi vi besidder. Som det er i dag nægter man at sælge eller dele de mest moderne vindmøller og vindmølleteknologier med mange lande i verden, inklusiv Kina. Det gør man fordi man frygter at det kan føre til at Danmark mister markedsandele og i "værste" fald, at f.eks. Kina kopierer teknologien og bygger deres egne avancerede vindmøller. Kort sagt, profitten kommer før klimaet. Sætter vi derimod klimaet først og deler vores viden, så kan f.eks. Kina i fremtiden komme til at bygge millioner af vindmølle og det kan være et skridt i at ændre hele energisektoren på verdensplan. Den slags visioner er der dog intet af i de tamme løfter om at regne klimahensyn ind i finansministeriets modeller, omlægge lidt landbrugsjord til "natur" (hvilket der ikke er garanti for gør noget positivt for lige præcis klimaet) og regulerer på kvælstofudledning, eller "undersøge" og "afsøge" muligheder for at investere i flere vindmøller... I værste fald risikerer mange af tiltagene, hvis de ikke er en del af en visionær og langt mere omfattende plan, indenfor landbruget at forværre klimaproblemerne ved at flytte fødevareproduktion fra Danmark til andre lande hvor produktionen er mere klimabelastende. Og omlægningerne til mere "natur" og urørt skov kan faktisk havde en negativ betydning for klimaet, selvom det kan være positivt for biodiversiteten. Og så nævner planen intet om tiltag til at reducerer olieudvindingen i Nordsøen.

 

SAMTYKKELOVGIVNING:

 

Partierne lover også at se på indførslen af samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven. Men ikke et ord om hvordan vi rent faktisk kan reducere antallet af seksuelle overgreb. F.eks. ved at sætte ind overfor udbredelsen af miljøer med dysfunktionelle familie- og parforhold hvor vi ved at langt størstedelen af voldtægter og seksuelle overgreb finder sted. Endnu engang ser vi symbolpolitik fremfor reelle tiltag, endda på et så afgørende område. Går man bag overfladen med symbolpolitik og gode intentioner, så er det velkendt at størstedelen af overgreb finder sted indenfor familier, parforhold og lignende tætte relationer og i mange tilfælde er en konsekvens af udvikling af dysfunktionelle forhold til andre mennesker, f.eks. som konsekvens af at den der begår overgrebet selv har været udsat for traumer, overgreb eller "blot" er opvokset uden udviklingen af ordentlige/normale empatiske og sociale relationer. Dette er i mange tilfælde en konsekvens af ulighed, isolering fra underbemandede sociale myndigheder (som i Tønder-sagen), eller udviklingen af sociale miljøer adskilt fra flertallet af befolkningen, hvad enten det er i bunden eller toppen af samfundet. Løsningen er ikke juridiske ændringer af strafudmålingen eller bevisbyrden, men indsatser imod social isolering, indsatser for udvikling af bedre og mere empatiske sociale relationer blandt unge og styrkelse af de sociale myndigheders mulighed for at opdage og sætte ind imod overgreb og give folk mulighed for at komme ud af det og støtten til at komme videre i livet. Intet, intet!, af det er at finde i aftalen.

 

ULIGHED, FATTIGDOM OG ARBEJDSLØSHED:

 

Tværtimod er indsatsen imod den sociale ulighed en hån imod de hundredtusindvis af danskere der lever under forskellige grader af fattigdom, social nød og lignende. Man vil genindføre en officiel fattigdomsgrænse. Men at anerkende eksistensen af fattigdom hjælper jo intet hvis man ikke gør noget reelt ved den. Det var jo netop situationen sidst der var en fattigdomsgrænse under Thorning. Derudover ekskluderede fattigdomsgrænsen dengang mange der reelt levede i fattigdom, f.eks. unge på SU, og der er ingen grund til at tro det skulle blive anderledes denne gang. Regeringen lover også at nedsætte en ydelseskommission over de næste 12 måneder. Kort sagt så lover man at man INTET vil gøre mindst det næste år, for at gøre op med de fattigdomsskabende lave ydelser. Så må vi se hvad der sker om et år når kommissionen er færdig med sin rapport, men vedmindre der kommer et pres udefra, fra befolkningen og bevægelserne, så vil vi nok ende med det samme som under Thorning; symbolske afskaffelser af borgerlige fattigdomsydelser, og genindførslen af de samme eller noget lignende af bagdøren. Dette ligges der allerede op til med sætningen om, at "Anbefalingerne skal også anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang."

 

Man vil dog, skal det siges, afsætte 250-300 millioner kroner årligt til et midlertidigt børnetilskud til familier med børn 0-14 år der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Det er bestemt positivt, når man er fattig, er enhver hjælp vigtig! Men i betragtning af de over hundrede milliarder de seneste regeringer har sendt ud af velfærden i skattelettelser, manglen på indsats imod skattesvindel, indkøb af kampfly, nærmest foræring af nordsøolien til Maersk og bankpakker til banker involveret i massiv finansielsvindel, ja, så er det ikke imponerende at man ikke engang vil afskaffe kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen, men kun afbøde dele af konsekvenserne. Og hvad med børn og unge over 14? Hvad med de voksne uden børn der lever i fattigdom? Hvad med de hjemløse? Hvad med de arbejdsløse der slides ned af arbejdsprøvning og lignende, nogle endda døende fra sygesengen? Ja, de får intet i aftalen.

 

GRATIS PSYKOLOGHJÆLP:

 

Et enkelt sted er der et potentielt interessant og betydningsfuld konkret fremskridt, som dog ikke er helt konkret nok alligevel. Man vil prioritere "En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige.". Gratis psykologhjælp ville være en markant velfærdsforbedring! Selv hvis den kun galt unge i denne aldersgruppe ville det være en stor hjælp, særligt da netop unge sjældent har råd til at betale for det medmindre de kan få støtte fra familien, hvilket jo både kræver at familien har råd og at den unge vil snakke med familien om det og at de vil hjælpe, hvilket f.eks. næppe er så sandsynligt i de tilfælde hvor familien er en af årsagerne til problemerne.

Problemet er bare at man, 1. ikke lover at indføre det, men blot "prioritere en udvidelse". 2. At den eksisterende ordning (som man ikke præciserer hvilken ordning er, for der er flere forskellige) ikke nødvendigvis er særlig god. I Region Hovedstaden tilbyder man f.eks. gratis psykologhjælp til unge med selvmordstanker, men Region Hovedstaden garantere kun mellem 3 og 10 samtaler, hvilket er nok for nogen, og langt fra nok for andre. Andre grupper der f.eks. lider af panikangst, socialangst fobier og let til moderat depression er også tilbudt gratis psykologhjælp nu.. så længe det foregår over nettet...

Jeg ved ikke hvilken ordning man vil udvide eller hvordan, måske er det åbenlyst for folk der er dybere inde i de offentlige aftaler om psykologhjælp end jeg er, men det fremgår hvert fald ikke og det fremgår slet ikke om man også vil sikre at folk er garanteret samtaler nok, indtil psykologen erklære at de er raske eller på anden måde har fået nok, og ikke bare nogle få samtaler der for mange hjælper som et enkelt regnskyld  i Sahara...

 

(Om omfanget af gratis psykologhjælp nu, se f.eks.: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Koebenhavn/Undersoegelse-og-behandling/Kompetencecenter-for-selvmordsforebyggelse/Sider/default.aspx og https://www.regionh.dk/selvbetjening/Sider/Internetpsykiatrien.aspx)


PENSION:

Selv en af valgkampens vigtigste temaer, nedsat eller differentieret pension, er der intet blevet gjort ved. Den forrige regerings ubetydelige seniorpensionsordning får lov at fortsætte og der loves intet andet. Tværtimod så vil man i aftalen se på hvordan man kan få flere over 65 år til at blive på arbejdsmarkedet. Pensionsalderen fortsætter med at stige mens folk fortsætter med at nedslides. Kort sagt, ikke engang løftet om at stoppe forringelserne har de kunnet overholde, for her, der vil det fortsat blive være og være de næste år.

 

KONKLUSION:

 

Vi har ikke brug for symbolpolitik og løfter om at tingene ikke bliver endnu værre. Vi har brug for visioner, ambitioner og reelle fremskridt. Ambitioner om forbedringer der som MINIMUM må svare til at modgå de seneste to årtiers ambitioner for forringelser og ødelæggelserne af velfærdssamfundet. Det leverer regeringsprogrammet ikke på, tværtimod. Det er derfor endnu engang tydeligt at den eneste måde vi kan sikre at en ny regering også fører til en reel ny politik, er ved at kæmpe på arbejdspladser, uddannelsessteder og på gaden for at presse progressive reformer og skift i politikken igennem. Ikke ved lukkede forhandlinger, men ved pres nedefra, pres nedefra befolkningen. De forbedringer vi trods alt ser, små som de, som øgede løfter om klimaindsats, flytning af børnefamilierne fra Sjælsmark og afskaffelse af uddannelsesloftet, er alle resultater af massiv mobilisering fra klimabevægelsen, flygtningesolidaritets- og den antiracistiske bevægelse og elev- og studenterbevægelsen. Vel at mærke massiv mobilisering uden for parlamentet, virksomhedsledelserne og lobbykontorerne. Skal vi virkelig sikre en ny politik, så er det mere af den slags vi har brug for. Derfor må vi nu endnu stærkere organisere os og mobilisere til kamp i bevægelserne, her først og fremmest gennem fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen. Kun sådan kan vi skaffe forandringer!

 

 

 

Læs hele aftalen her, vedmindre der står andet, så er det denne aftale der citeres: https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf