Af JS

21 juni 2018 åbnede Arbejdermuseet en udstilling med Peter Peitersens værker. Peitersens udstillede værker består af linoleumssnit, tuschtegninger m.m.

Her får man en fin indføring i Peter Peitersens kunst. Peter Peitersen blev født i 1922 og døde 1988. Han blev udlært murersvend i 1942. Han arbejdede som opmåler med at fastsætte prisen det arbejde murerne udførte. Han er således en arbejder, der også er kunstner. Hans politiske baggrund er i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti.

I midten af 1950´erne gik han på kursus, hvor han lærte grundlæggende færdigheder som at tegne perspektiv, farvelægge osv. Anden kunstnerisk uddannelse fik han ikke. I 1959 udstillede han sine billeder sammen med kunstnergruppen De10 i rådhushallen i Århus, men det oplyses at han ikke fandt det tilfredsstillende. Hans billeder "skulle ses af almindelige mennesker og give dem følelse af fælleskab" som det det står i udstillingen. Men det oplyses ikke hvilke kanaler han så benyttede sig af for at få sine billeder ud til folket . Jo, det oplyses at han tegnede plakater og løbesedler til demonstrationer og protestmøder. Og at han udstillede i DDR. Og der er udstillet nogle forsider til fagforeningsbladet Murbinderen, som han har tegnet. Men for flere af værkerne er det ikke oplyst i hvilken sammenhæng de er blevet vist.


Ellers er udstillingen opdelt i forskellige emner: Satire, humor, krig, naturen, kulturimperialisme osv. og det gør udstillingen af billederne overskuelig for beskueren. Og så er der forklaret hvordan hvilke virkemidler Peitersen brugte, så man kan forstå hvilke æstetiske kvaliteter billederne har. Der forklares hvordan Peitersen brugte perspektivet og hvordan han skabte dynamik i billederne. God formidling.

Af inspirationskilder nævnes bl.a. tegneren Herluf Bidstrup, der først tegnede for Social-Demokraten, men efter 2 verdenskrig gik over til Land og Folk. Peitersen bruger i lighed med Bidstrup karikaturen som virkemiddel og der står han stærkest, synes jeg. Også står han stærkt når han skildrer murerne i forskellige arbejdssituationer. Svagest er Peitersen, når han direkte propaganderer. Der er for eksempel et linoleumssnit fra en demonstration hvor en demonstrationsdeltager bærer et skilt med hvor budskabet er: "Solidaritet med de socialistiske lande". Det linoleumssnit har efter min mening højst en historisk interesse.

Her kommer man til at tænke på Hans Scherfig, der sagde at: "Malerkunsten skal anskueliggøre, men ikke skildre. Den skal udtrykke, men ikke fortælle. Den skal ordne, men ikke reklamere." Et par andre linoleumssnit der gør indtryk er billeder af politi der voldeligt overfalder arbejdere i forbindelse med en strejke. Her er billedmotivet set før hos Hans Scherfig, der malede politi i USA , der overfaldt demonstranter. Men det er ikke nogen svaghed bruge motivet igen, da det er i en dansk sammenhæng politivolden foregår.

Til slut skal det bare siges at det er en god udstilling, selv om nogle af billederne er bedre end andre. Et andet kritik punkt er at udstillingen har for få billeder. Ifølge Dagbladet Arbejderen at Arbejdermuseet har modtaget 800 tegninger m.m. af Peter Peitersen og flere af dem burde have været udstillet. Der er ikke oplyst hvornår udstillingen slutter.

 

Tegninger: Peitersen / Arbejdermuséet