Af Peter Iversen

Den borgerlige regering har med støtte af Socialdemokratiet og SF startet et korstog imod nogle af landets store almene boligområder. Tusinder af beboere kan tvinges ud af deres boliger på grund af tvangsnedrivninger, samtidigt med at almene boliger risikerer at blive sat til salg og privatiseret.

De beboere, der tvinges til at flytte, vil oftest blive genhuset i dyrere lejligheder. Familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet, vil blive mødt af endnu værre fattigdom.

Dette er en krig mod de fattigste i samfundet.

Korstoget blev varslet i statsministerens nytårsaftale, hvor han brugte en stor del af sin tale på angreb på de såkaldte parallelsamfund i hvad han kaldte for ghetto-områder. Regeringen brugte årets første måneder til at udarbejde sit angreb. Det blev præsenteret d. 1. marts i Mjølnerparken, hvor beboeraktiviteter måtte vige for regeringen, der med et større sikkerhedsopbud overfor en skare journalister præsenterede sin samlede plan: ”Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”.

På Christiansborg gik partierne i forhandling, og i løbet af maj måned kom der 6 delforlig med forskellige partikombinationer, men hvor regeringspartierne og Socialdemokratiet er med i alle 6. SF er med i 4, der i blandt det værste, nemlig angrebet på den almene boligsektor. De eneste to partier, der står helt udenfor forligene, er Alternativet og Enhedslisten.

Et lovudkast har været sendt til høring og i starten af det nye folketingsår vil det endelige lovforslag blive fremlagt til behandling i folketinget. Planen er, at den nye lov kan træde i kraft den 1. december.

”Ghetto”-begreberne i den eksisterende lovgivning bliver strammet op, så det bliver sværere at komme af de årligt opgjorte ”ghetto”-lister. Samtidigt bliver etnicitet helt afgørende for, om et alment boligområde kommer på listen eller ej. Er der mere end 50 % indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande, så risikerer boligområdet at komme på listen, og det uanset at lang de fleste har dansk statsborgerskab. Og som noget nyt bestemmes det, at har man været på listen i 4 år, så skal boligområdet reduceres til 40 % almene familieboliger inden 2030. Bulldozerne skal køres frem.

Det er der 16 boligområder, der gør og flere risikerer snart at være i den samme situation.

At bruge ghettobegrebet om disse boligområder er absurd. Det er ikke områder, der lukker sig om sig selv. I Gellerupparken i Århus Vest lever der op mod 80 forskellige nationaliteter og der er ikke tale om at en etnisk gruppe har lavet sit eget parallelsamfund. Beskyldningerne om parallelsamfund og ghettoer er båret af politikernes overbevisning om at trækker man fremmedkortet, at når man dyrker racismen, det er der stemmer i.

Absurd er det også at bruge ghetto-begrebet om disse boligområder. Historisk er betegnelsen brugt om afspærrede bydele, hvor jøder skulle by afsondret fra den øvrige by. Værst af alt den jødiske ghetto i Warszawa under 2. Verdenskrig, hvor nazisterne spærrede de polske jøder inde før de blev aflivet.

At bruge ghetto-betegnelsen er at tale disse almene boligområder ned. Men det går faktisk godt i de fleste af disse boligområder. Kriminaliteten falder, uddannelsesniveauet for de unge er stigende og kriminaliteten er faldende. I Gellerupparken er kriminaliteten faldet så meget, at kriminaliteten i Århus som helhed ifølge politiets egne tal er over 50 % højere end hvad den er i Gellerupparken. Gellerup er blevet en fredelig oase.

Alligevel er kommuner som Århus og Odense i fuld gang med at ville diktere nedrivninger hen over hovedet på boligforeningerne, beboerdemokratiet og ikke mindst beboerne.

Allerede før sommerferien indgik de politiske partier i Århus byråd en aftale, der uden at inddrage boligforeningerne, betyder at tæt på 1.000 familieboliger skal nedrives og op til 4.000 mennesker skal tvangsflyttes. Og ifølge den underskrevne aftale er det ikke til diskussion. Det eneste parti i Århus byråd, der står udenfor aftalen er Enhedslisten.

I Odense kom der i starten af september en lignede aftale, hvor op til 1.000 boliger i Vollsmose skal nedrives eller ommærkes til ungdoms- eller ældreboliger. Det sidste vil kun kunne ske i meget begrænset omfang. I Odense er alle byrådets partier gået med i aftalen, skuffende nok også Enhedslisten.

Nok må vi forvente, at folketinget her i efterårets løb får vedtaget den nye ubehagelige lovgivning, hvis der ikke bliver udskrevet folketingsvalg forinden. Men slaget er ikke tabt med vedtagelsen af den nye lov. Det kommer til at koste milliarder at ødelægge og nedrive gode almene lejligheder for i stedet at skulle bygge nyt. Det vil skabe store sociale problemer at tvangsflytte så mange familier. Der er så meget i fremmedhadernes planer, der ikke hænger sammen.

Kampen vil blive langvarig. Boligforeningerne vil stritte imod, ikke mindst de berørte boligafdelinger vil stritte imod. Der vil være mange slag undervejs før den første blok overhovedet vil blive væltet. Det vil tage år og kampen har gode udsigter til at blive den hedeste sociale kamp længe set.

Allerede nu blomster der aktivisme frem i alle de større byer. Under den fælles betegnelse Almen Modstand er aktivistgrupper opstået i København, Århus og nu senest i Odense. I alle tre byer arrangerer Almen Modstand demonstrationer lørdag d. 29. september vendt imod regeringens, Dansk Folkepartis, Socialdemokratiets og SF’s angreb på beboerne i den almene boligsektor.

Når den kommende valgkamp kommer, så vil Almen Modstand sørge for at stille politikerne til ansvar for deres overgreb på den almene sektor og dens beboere.

 

Peter Iversen er aktiv i boligbevægelsen i Århus og medlem af Enhedslisten