Den 29. juni 2018 indgik alle folketingets partier en ny energiaftale, der på ingen måde rykker i forhold til at sikre en grøn omstilling i Danmark.

Hvis ikke klimaforandringerne skal løbe løbsk, er der ellers behov for at alle verdens lande får afviklet fossile brændsler så hurtigt som muligt. Som et af verdens rigeste lande, har Danmark alle muligheder for at vise en vej frem, ift. denne omstilling. Men for den borgerlige regering i Danmark vejer hensynet til kortsigtede profitinteresser højere end hensynet til klimaet. Og derfor er det også helt korrekt, når en samlet opposition gentagne gange har erklæret, at regeringen fører en kulsort energipolitik.

Af: Jeppe Krommes-Ravnsmed

Den borgerlige regering er på den ene side blottet for ambitioner ift. at sikre en hurtig omstilling til vedvarende energi. Og på den anden side fører regeringen et korstog for at sikre yderligere privatisering og markedsgørelse af den danske energi- og forsyningssektor.

Regeringens neoliberale tankegang er afspejlet i den nye energiaftale, hvor man allerede på første side slår fast, at ”at markedet så vidt muligt skal drive den grønne omstilling”.[1]

Men som den danske miljøorganisation NOAH skrev som kommentar til regeringens energiudspil;

”Der kan ikke herske tvivl om, at markedets kræfter har bidraget til klodens nuværende klimakrise. Skal vi tro på, at markedet også skal løse krisen? Det mener vi ikke.”[2]

Herunder vil vi komme med flere grelle eksempler på hvordan denne energiaftale er noget skidt.

Stop for energibesparelser

Den billigste energi er den vi ikke har behov for at producere. Men i den nye energiaftale skæres der kraftigt i støtten til energibesparelser. Den nuværende energispareordning stoppes i 2021, og i stedet indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024, der har et loft på 500 mio. kr. Til sammenligning har energiselskaberne med den nuværende ordning gennemført energibesparelser for ca. 1,5 mia. kr. hvert år. Altså fjerner man én milliard fra energispareindsatsen med den nye aftale. Dette på trods af, at der ellers er behov for at skrue voldsomt op for ambitionsniveauet, og gennemføre langt flere energibesparelser.

Det offentlige kunne let gå forrest når det gælder energibesparelser. Men i den nye energiaftale er der kun afsat en pulje på 100 mio. kr. til energibesparelser i kommuner og regioner.

Dette står i skarp kontrast til det faktum, at der lige nu, ifølge Dansk Byggeri, er et vedligeholdelsesefterslæb på 50 milliarder i offentlige bygninger. Dette skyldes hovedsageligt regeringens anlægsloft, som forhindrer kommunerne i at gennemføre rentable energiprojekter i deres bygninger.

 

Uambitiøs plan for vedvarende energi

Den nye energiaftale sætter et mål om 55 % vedvarende energi i 2030. Dette kan lyde af meget, men er stadig milevidt fra den nødvendige omstilling til 100 % vedvarende energi. Vi har allerede nu teknikken til drastisk at kunne sænke vores energiforbrug og erstatte fossile brændsler med vedvarende energi (sol, vind, geotermi og biogas). Det er alene manglende politisk vilje, der er årsag til, at der ikke for alvor bliver sat gang i en sådan omstilling.

I den nye energiaftale er man blevet enige om at få private selskaber til at etablere 3 nye havvindmølleparker frem mod 2030. Dette højner selvfølgelig andelen af vedvarende energi i elnettet. Men det er langt fra nok til at sikre den nødvendige grønne omstilling. F.eks. står der intet i den nye energiaftale om udnyttelse af solenergi. Dette på trods af, at Aalborg Universitet sidste år udgav en rapport, der viser, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for tagplacerede solcelleanlæg. Aalborg Universitet har påvist, at solcelleanlæg på hustage vil kunne dække 15% af Danmarks elforbrug[3].

 

”Grønvaskning”

I energiaftalen skriver man: ”Danmark har gennem de seneste årtier arbejdet sig op i den absolutte verdenselite inden for grøn energi og klima”[4]

Men som 301 danske forskere for nyligt skrev i et indlæg i Politikken, så skal ”historien om Danmark som et ’grønt’ land tages med store forbehold. Historien bygger på en regnskabsteknisk finesse, hvorved de varer, vi importerer og forbruger, ikke indgår i det danske bidrag til FN’s globale CO2-regnskab, men i produktionslandets, eksempelvis Kina.

Mere aktuelt, så er Danmark i de seneste år dumpet langt ned ad internationale lister over klimaførende nationer.

Hvis alle klodens lande fulgte i vores fodspor, så ville det ikke være muligt at afværge katastrofale temperaturstigninger.”[5] (vores understregning)

Men den nye energiaftale bidrager til en omgang ’grønvaskning’, i og med samtlige af folketingets partier nu har skrevet under på, at Danmark er et foregangsland hvad angår energi og klima.

 

Et strategisk selvmål af oppositionen

Indenfor det næste år skal der udskrives nyt folketingsvalg. Partierne i oppositionen er indbyrdes uenige om mange ting. Men på klimaområdet har partierne været forholdsvist enige om, at der skal sættes en langt mere ambitiøs kurs i Danmark, end den politik som Lars Løkke regeringen repræsenterer.

Men efter at have indgået en ny energiaftale med alle de borgerlige partier, så vil det runge hult i ørene på mange vælgere, hvis oppositionen i en kommende valgkamp går ud og vil tale dunder mod regeringens klimapolitik. Sagen er jo, at oppositionen nu har bundet sig til en energiaftale, der sætter profithensyn før klimaet, når det gælder udformningen af den konkrete energipolitik.

 

Hvad laver Enhedslisten i denne Energiaftale?

Den største overraskelse ved den nye energiaftale er ikke de uambitiøse klimamål. Dette var forventet med det nuværende borgerlige flertal i folketinget. Det er heller ikke en stor overraskelse at en del af partierne i oppositionen har indgået et fedtet forlig med de borgerlige, på trods af det langt fra indfrier de grønne målsætninger.

Den største overraskelse ved den nye energiaftale er, at Enhedslisten har sat sin underskrift på aftalen. Det er kun to måneder siden at Enhedslisten har vedtaget sit nye grønne delprogram. I vores grønne delprogram står der nemlig, at ”når markedskræfterne styrer omstillingen til vedvarende energi, er det kortsigtede profithensyn, som bestemmer løsningerne”[6].

Hvordan Enhedslistens folketingsgruppe kan sætte sin underskrift på en energiaftale, der i den grad afviger fra hvad man netop har vedtaget skulle være vores politik, er en gåde.

Pernille Skipper fra Enhedslisten har udtalt, at ”det bedste ved aftalen er, at et nyt flertal kan skrue ambitionerne op”[7]. Men så må man spørge hvad grunden i det hele taget var til at gå med i aftalen?

Vi mener derfor helt klart, at det er strategisk torskedumt af Enhedslisten at støtte op om denne energiaftale. Vi har forspildt chancen for at præsentere os som et klart alternativ. F.eks. med udgangspunkt i de konkrete krav fra det grønne delprogram, som Enhedslistens medlemmer har vedtaget skulle være partiets politik på området, for mindre end 2 måneder siden.

I det grønne delprogram skriver vi bl.a. at ”overgangen til vedvarende energi skal være gennemført inden 2040. Det betyder, at der hvert år skal ske en omfattende udbygning med især vind- og solenergi”.

Men hvis vi reelt mener dette, hvorfor har partiets folketingsgruppe så sat sin underskrift på en energiaftale, der kun sætter mål om 55 % vedvarende energi i 2030?

Enhedslisten burde have slået fast, at det borgerlige Danmark vægter hensynet til kortsigtede kapitalinteresser højere end klimaet.  Og Enhedslisten kunne have brugt klimaspørgsmålet, som et konkret eksempel på en kamp, der nødvendiggør systemforandringer. For som vi skriver i vores principprogram, nødvendiggør klimakampen et ”angreb på selve kernen i kapitalismen”[8].

Fra Socialistens side opfordrer vi Hovedbestyrelsen til at kræve, at folketingsgruppen øjeblikkelig trækker partiet ud af denne aftale, som klart strider imod Enhedslistens politik på området.

 

[1] Energiaftale af 29. juni 2018, https://efkm.dk/media/12222/energiaftale2018.pdf

[2] ”Regeringens Energiudspil: Kortsigtede tiltag i grøn indpakning”, NOAH, 30. maj 2018. https://noah.dk/nyheder/kortsigtede-tiltag-i-gron-indpakning

[3] www.energyplan.eu/pv/

[4] Energiaftale af 29. juni 2018, side 2,

[5]Klimaopråb: Politikerne spiller hasard med vores fremtid”, Politikken, 11. maj 2018, https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6508380/Politikerne-spiller-hasard-med-vores-fremtid

[6] Grønt delprogram, maj 2018, side 9 i årsmødehæfte 1, http://org.enhedslisten.dk/files/am-haefte_01_2018_web_v2.pdf

[7] ”Enhedslisten med i energiaftale: Det bedste ved aftalen er, at et nyt flertal kan skrue ambitionerne op”, 29. juni 2018. https://enhedslisten.dk/2018/06/29/enhedslisten-med-i-energiaftale-det-bedste-ved-aftalen-er-at-et-nyt-flertal-kan-skrue-ambitionerne-op

[8] Enhedslistens principprogram, https://enhedslisten.dk/programmer/enhedslistens-principprogram

 

Læs også vores uddybende artikel, hvor vi giver et socialistisk svar på klimakrisen: http://new.socialisten.dk/index.php/teori2/335-klimakrisen-et-socialistisk-svar