Af Andreas Bülow

Op mod en milliard kroner. Så meget kan Danmarks Radio blive beskåret, hvis det står til Dansk Folkeparti og Venstre. Det nye medieforlig er i støbeskeen, men det handler ikke om "borgerligt frisind", men derimod om privatiseringer, flere udliciteringer og dårligere løn og arbejdsvilkår for de ansatte.

Allerede i 2016 meldte Dansk Folkeparti ud, at man gerne så en 25% nedskæring på Danmarks Radios statslige tilskud. DR modtager i dag omkring 3,7 millarder årligt og er arbejdsplads for 2.766 medarbejdere, samt over 500 freelancere.

DR er blevet anklaget for at være for ”venstreorienteret” og for ikke at varetage sine public-service forpligtelser godt nok. Men bag ved denne kritik, som tilsyneladende er ideologisk, gemmer der sig en anden virkelighed. Nemlig at de borgerlige ønsker at det private erhvervsliv får større indhug på mediemarkedet i Danmark.

Stress og øget arbejdspres

For nyligt bragte fagbladet Journalisten en artikel om flere og flere stress-problemer i TV-branchen. Dansk Journalistforbunds arbejdsmiljø-konsulent kunne berette, at hun årligt har samtaler med 100-150 medie-arbejdere som er gået ned med stress. I 2016 var tallet imidlertidig steget til 300.

Langt de fleste af dem der arbejder i mediebranchen, er ikke stjerne-værter eller chefer med fede lønninger. Det er derimod redigeringsteknikere, fotografer, tilrettelæggere og rugbrudsjournalister, som må løbe hurtigere og hurtigere, fordi der kræves mere og mere arbejde for lavere budgetter.

I realiteten er DR allerede blevet beskåret. I 2014 vedtog folketinget et medieforlig med en årlig besparelse på 74,1 millioner. Det betød at 101 medarbejdere dengang blev fyret. Men i stedet for at sænke produktionskravene, valgte man at producere mere for færre penge.

Udliciteringer

En stor del af DR’s programmer produceres allerede nu af private virksomheder. Ifølge DR’s egne tal er godt 1,5 milliard lagt ud i såkaldte udlægninger, dvs. udliciteringer, hvor private produktionsselskaber konkurrerer med budgetter som er mindre og mindre. Det har betydet en massiv brug af freelancere, som ikke har samme arbejdsvilkår som fastansatte.

I samme omgang har man åbnet flere kanaler, som DR3, DR Ramasjang, DR K og DR Ultra, som alle sammen skal fyldes op med indhold. Det er både uenlandsk indhold og billigt produceret dansk indhold, som skabes ved at presse prisen ned hos de private produktionsselskaber.

 

De borgerliges planer

Kort før jul meldte partiet Venstre ud, at man foreslog en betydelig udvidelse af public service puljen, dvs. at flere private aktører kan søge om midler til at producere medieindhold uden om DR. Det skulle ske ved at skære 400 millioner af DR, hvilket svarer til lidt over 10% af budgettet. Det er mindre end DF’s forslag, men det vil stadig betyde enorme besparelser og massefyringer i DR.

Venstres medieordfører Britt Bager erklærede også, at den udvidede Public Service pulje jo kunne søges af koncerner som Discovery (de nuværende ejere af kanal 5) eller af TV3 (som ejes af Modern Times Group). Med andre ord ønsker man, at de multinationale skal have nogle af DR’s penge. Sammen med planer om en komplet privatisering af TV2, er det nu forhandlingsgrundlaget for medieaftalen som kommer i løbet af 2018.

 

Privatiseringer vil føre til endnu mere ensretning

DR er blevet kritiseret for at være for venstreorienteret, men ser man f.eks. på den serie om Danmarkshistorien, som blev meget udskældt, så tegner der sig et andet billede. I serien blev nogle af den danske elites værste svinestreger, ikke mindst Kommunistforbudet og udleveringen af kommunister til de nazistiske koncentrationslejre, forbigået i tavshed.

Op til jul kom det også frem, at DR ligefrem havde fravalgt en julekalender på P1, fordi den angiveligt skulle være for venstreorienteret. I de seneste par år er man på DR’s direktionsgange blevet så bange for Dansk Folkeparti og Venstre at man lader deres pres påvirke de redaktionelle beslutninger.

Hvis planerne om besparelser og privatisering af public service indhold bliver til virkelighed, kan vi se frem til kommercialisering af indholdet og endnu flere indkøb af udenlandske serier, børneprogrammer og spillefilm.

 

Fagbevægelsen og arbejderpartierne må kæmpe imod

Allerede inden forliget er indgået er konsekvenserne for medarbejderne til at få øje på. I november lagde DR ud med at genforhandle aftalerne med en række tekniske freelancere og erklære, at de måtte gå ned i løn. På opfordring fra Filmarbejdernes fagforening FAF og Journalistforbundet, nægtede en række freelancere at forny aftalerne fra 2018.

Kampen imod et borgerligt medieforlig er både i freelancere og fastansattes interesse. Jo mere privatisering og udlicitering, desto mere pres vil der komme på arbejderne og desto dårligere vil løn og arbejdsvilkår blive. DJ og FAF må mobilisere til protester og om nødvendigt strejker imod besparelserne. Hele arbejderbevægelsen må bakke op og S, SF og Enhedslisten må afvise enhver deltagelse i et medieforlig som bringer besparelser og privatiseringer.

Foto: AB / Socialisten.