Den socialdemokratiske regering har tirsdag den 7. september foreslået en reformpakke, hvis vigtigste element er at reducere dagpengesatsen for nyuddannede, også kendt som dimittendsatsen, med over 4000 kr. om måneden. Samtidig vil regeringen tvinge indvandrere og flygtninge ud i fuldtidsjobs, betalt alene med kontanthjælp. Forslagene vil, hvis de gennemføres, ikke bare ramme de unge nyuddannede, indvandrere og flygtninge, men føre til løntrykkeri for den samlede arbejderklasse. Trods at reformpakken også indeholder enkelte forbedringer, så er det samlet udtryk for en højredrejning af regeringen og en tilbagevenden til før-Corona ”normalen” med regeringer der skærer ned og angriber arbejderne og ungdommens levevilkår og rettigheder. 

Af: Niklas Zenius Jespersen 

 

Regeringen har i tirsdags præsenteret sit udspil ”Danmark kan mere 1”, der skal øge ”arbejdsudbuddet” for erhvervslivet. Selvom udspillet også indeholder visse forbedringer, så består det primært af en række alvorlige angreb på dagpengesatsen, ikke mindst overfor unge, og brug af mere tvang overfor arbejdsløse. Reformer der vil sænke levestandarden, presse flere arbejdsløse ud i fattigdom, og trykke lønnen på tværs af arbejderklassen og underminere unges og indvandrere og flygtninges tilslutning til A-kasserne og fagbevægelsen. Det er alvorlige angreb på et kerneområde for arbejderbevægelsen og bør blive mødt med bred modstand.

  • Helt konkret foreslår regeringen at skære i dimittendsatsen, altså dagpengene for nyuddannede, så den reduceres fra 13.815 kr. om måneden til 9.500 kr. om måneden for nyuddannede under 30 år og 12.000 kr. for nyuddannede over 30 år. Dog kan nyuddannede med forsørgerpligt, altså med børn, beholde den nuværende dagpengesats.

 

  • Foruden angrebet på dimittendsatsen, så indeholder reformen en række andre alvorlige forringelser, ikke mindst forslag om indførsel af krav om ”nyttejob” for at kunne modtage kontanthjælp for ”borgere med integrationsbehov”. Det vil sige, at arbejdsløse indvandrere og flygtninge skal kunne tvinges til at arbejde 37 timer om ugen og kun modtage kontanthjælp for det.

 

  • Ligeledes vil regeringen afskaffe den ”grønne check” for dem der ikke er pensionister, altså den kompensation som skal kompensere de dårligst stillede grupper for de forhøjede afgifter på f.eks. vand og el, en ulighedsskabende forringelse, også selvom man vil give lidt ekstra i den særlige grønne check for børn og sænke elpriserne generelt.

 

Hunden fodres med sin egen hale – Enkelte forbedringer ændrer ikke på at der er tale om en forringelse
Regeringens forslag indeholder dog også enkelte forbedringer. Det inkluderer blandt andet afskaffelsen af gensidig forsørgelsespligt, om end kun for pensionister der lever i et par, hvor den ene har et arbejde. Derudover vil man hæve dagpengesatsen med 5.000 kr. om måneden i de første tre måneder for dagpengemodtagere, der har haft arbejde 2 ud af de seneste 3 år. Man vil også kræve, at virksomheder tager lærlinge, når de får kontrakter med det offentlige. Ligeledes vil man sætte mere ind overfor arbejdsgivere som Wolt og Nemlig.com, der udnytter arbejdere ved at påstå, at de er ”selvstændige”. Man vil også hæve beløbet man kan få skattefradrag for fra fagforeningskontingent fra 6.000 til 7.000 kr. om året. Ligeledes vil man gøre en midlertidig ordning permanent, som giver 110% dagpenge til ufaglærte og faglærte over 30 år, der tager en ny faglært uddannelse. Det er mindre, men gode reformer. Hertil vil regeringen investere 4,5 milliarder kroner i klimainvesteringer, forskning og udvikling på arbejdspladserne og til at investere i uddannelse. Der er således også gode ting i udspillet, men de kompenserer på ingen måde for de alvorlige konsekvenser af forringelserne i reformforslaget, ligesom at forhøjelsen af skatten på aktiegevinster og en omlægning af dele af erhvervsstøtten ikke ændrer på, at reformen i høj grad finansieres ved at skære på de arbejdsløse og støtten til de dårligere stillede dele af befolkningen.

Det er ikke en forbedring at fodre hunden med sin egen hale og det er ikke et fremskridt at presse folk ud i fattigdom.

 

Regeringen vil sænke dagpengesatsen under fattigdomsgrænsen

En af de store forhåbninger mange havde til en socialdemokratisk regering var, at den ville sætte ind overfor fattigdommen i Danmark - Det håb er nu for alvor knust. Selvom enkelte dele af de fattigdomsskabende kontanthjælpsreformer, såsom gensidig forsørgelsespligt, er blevet afskaffet, og enkelte dele foreslås afskaffet med denne reformpakke, så har man ikke for alvor gennemført større forbedringer på området. Og nu går man så i den modsatte retning.

Med regeringens forslag om en dagpengesats på 9.500 kr. om måneden presser man nemlig unge nyuddannede ud i fattigdom. Danmark har ikke længere nogen officiel fattigdomsgrænse, men Danmarks Statistik har defineret en ”lavindkomst grænse” som en af flere indikationer på fattigdom/risiko for fattigdom. Det man lidt forsimplet kan kalde en fattigdomsgrænse og den blev i 2019 beregnet til at være på en disponibel indkomst efter skat på 10.545 kr. om måneden for voksne, der ikke har børn under 15 år.[i]   Den foreslåede dimittendsats er altså så lav at regeringen reelt vil tvinge unge nyuddannede ud i fattigdom, som straf for at de er arbejdsløse, på trods af at de er organiserede i en A-kasse og overholder alle reglerne.

 

Myten om at folk ikke vil arbejde

På pressemødet udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), at man vil sænke dagpengesatsen for nyuddannede fordi "Man har lige fået en uddannelse og den skal bruges ude på arbejdsmarkedet og ikke i arbejdsløshedskøen."

Jeg tvivler meget på, at man kan finde ret mange, inklusiv de nyuddannede, som er uenige i at det bedste vil være at nyuddannede får et job, hvor deres uddannelse kan bidrage til samfundet. Regeringens forslag og retorik baserer sig dog på en myte om, at der er en masse mennesker, der hellere vil være arbejdsløse end arbejde, og at mange er for snobbede med hvilke jobs de vil havde. Men regeringens forslag er hyklerisk og selvmodstridende. Resultatet vil ikke være at flere får et relevant job, hvor de kan bruge deres uddannelse, tværtimod vil resultatet være, at man trykker lønnen generelt på arbejdsmarkedet, gør folk fattigere og tvinger folk ud i ufaglærte jobs, hvor deres faglighed bliver spildt.

Problemet er blandt andet at regeringen vender problematikken forkert. Arbejdsløshed skyldes ikke primært, at folk ikke vil arbejde eller er snobbede, men at der er en mangel på udbud af arbejde samt mangel på arbejdsgivere, der er villige til at ansætte dem, der faktisk er arbejdsløse. Arbejdsløshed reduceres ved at tilbyde arbejde og sikre ordentlige jobs, ikke ved at straffe dem, der er arbejdsløse. Tidligere regeringers angreb på dagpengene og pres på kontanthjælpsmodtagere har da heller ikke skaffet de jobs som de tidligere regeringer påstod de ville.

 

Trods forsøg på splittelse i arbejderklassen så rammer reformen faglærte arbejdere hårdt

Regeringens retorik retter sig især imod at angribe akademikere og lægger sig i sporet af en generel reaktionær ”arbejderisme”, hvor man forsøger at opildne til en parodi på klassekamp ved at spille faglærte og ufaglærte arbejdere ud imod f.eks. den akademiske del af arbejderklassen. Ligesom at man i andre sammenhænge spiller etnisk danske arbejdere ud imod flygtninge og indvandrere, og provinsen ud imod de større byer.

Her er det vigtigt at pointere, at reduktionen i dimittendsatsen ikke kun gælder for akademikere, men for alle nyuddannede, inklusiv f.eks. håndværkere og pædagoger. Forslaget sænker således dimittendsatsen til en indtjening, der for mange er lavere end den lærlingeløn, man modtager under uddannelsen. En elektrikerlærling vil således, hvis regeringens forslag går igennem, få næsten halveret sin indtjening, når personen går fra lærling til dagpengemodtager. I den forstand rammer regeringens forslag altså den unge faglærte håndværker hårdere end den studerende på en videregående uddannelse.

 

Regeringen forsøger at fremstille angrebet på dimittendsatsen som noget der rammer snobbede akademikere, men også nyuddannede håndværkere får dimittendsats og mange kan med forslaget se frem til en dagpengesats på kun halvdelen af hvad de modtog som lærlinge. Foto: DM i Skills 2018, Christian Riis Kistrup: https://flic.kr/p/23VwD6s

 

Nyuddannede skal havde et job hvor de kan bruge deres uddannelse

Men hvad så med akademikerne? Arbejdsløshed eksisterer bredt indenfor mange grupper, også ikke-akademikere. Faktisk har vi lang erfaring i Danmark med at et højere uddannelsesniveau, uanset om det er som håndværker, akademiker eller andet, generelt sikrer bedre imod arbejdsløshed, men det er dog veldokumenteret, at der er grupper af nyuddannede akademikere, der har sværere ved at finde et job, der er relevant for deres uddannelse i den første periode efter at uddannelsen er afsluttet. At finde et relevant job er vigtigt, da det har store fordele for både samfundet og den enkelte, at folk får et job, hvor de kan gøre brug af deres uddannelse og faglighed. Der er jo en grund til, at vi har brugt en masse ressourcer på at give dem netop den specifikke uddannelse, de har bestået, i stedet for bare at sende dem ud på arbejdsmarkedet efter 9. klasse.

En af grundene til, at visse grupper er længere om at finde relevante jobs, er, at mange af de relevante jobs er nedlagt i det offentlige pga. nedskæringer. En anden grund er, at mange arbejdsgivere har urealistiske høje krav til erfaring, som nyuddannede i sagens natur ikke kan leve op til. En tredje grund er, at mange akademikere er uddannet indenfor små specialiserede fag, hvor det kan tage længere tid at finde frem til det relevante job end for dem, der er uddannet i større fag. Ingen af disse udfordringer bliver løst bare en millimeter af vejen ved at skære i dagpengesatsen. Generelt gør det det slet ikke nemmere at finde et job at blive fattigere. I det omfang at øget desperation pga. fattigdom i nogle tilfælde tvinger folk ud i jobs de ellers ville havde sagt nej til, så er det primært lavt betalte ufaglærte jobs med dårlige og hårde arbejdsvilkår - altså jobs, hvor nyuddannede netop IKKE kan bruge deres uddannelse og faglighed.

 

Faglærte jobs er en kerneværdi for arbejderbevægelsen

Der er intet galt i at have et job indenfor en af de sektorer, der i dag er præget af ufaglærte stillinger - det er som regel vigtige funktioner i samfundet. Men der er noget galt i at presse uddannede unge ud i ufaglærte jobs frem for at sikre uddannelsesrelevante og faglærte jobs. Både for samfundet og den enkelte, er det et massivt spild af ressourcer. Hvad er pointen for samfundet i at have brugt ressourcerne på f.eks. 5 års universitetsuddannelse, oven på 3 års gymnasium, på at lade en ingeniør, historiker og lignende arbejde i et job som f.eks. ufaglært kasseekspedient i Netto? Under forhold som de havde været ligeså kvalificerede til efter endt folkeskole, som efter 8 års ekstra uddannelse. Ligesom det også er spild af samfundets ressourcer og for den enkelte at have en faglært murer arbejdende som kasseekspedient i Netto. Og ligesom det omvendt heller ikke er et fornuftigt brug af ressourcer at lade en faglært HK kasseekspedient arbejde som ufaglært bygningsarbejder eller ufaglært piccolo fremfor at være faglært kasseekspedient. Det er også spild af faglig viden og den tid og de ressourcer, der er brugt på uddannelsen. Det er ikke et spørgsmål om uddannelses- eller jobsnobberi, problemet er det samme uanset hvilket fag, eller længden af uddannelse, som personen er uddannet indenfor.