Fagbevægelsens Hovedorganisation må udvise aktiv solidaritet og indkalde til sympatikonflikt

Sygeplejerskerne har nu været i strejke i 9 uger. Til trods for det, er befolkningens opbakning til sygeplejerskerne ikke faldet. Og der er stadig aktiv opbakning fra en lang række faglige klubber. Til gengæld har ledelsen af Fagbevægelsens Hovedorganisation valgt at lade sygeplejerskerne sejle deres egen sø. Dette er yderst kritisabelt. Det er helt fundamentalt for solidariteten i arbejderklassen, at hvis en faggruppe går i kamp, så må resten af fagbevægelsen udvise støtte. Dette er hele grundlaget for den danske arbejderbevægelseskamp gennem de sidste 150 år. Tænk bare på omgangsskruen i 1880erne, storlockouten i 1899 og ikke mindst solidaritetsarbejdet med Ribus-chaufførerne i 90erne og skraldemændene. I 2018 stod de offentlige fag sammen med en musketer-ed og fik fornuftige resultater ud af det.

 

File:20211706 Dansk Sygepleje Råd 750A7119 (51253850419).jpg

Banner ifm. sygeplejerskes faglige konflikt for højere løn, juni 2021. Photo: News Øresund – Sofie Paisley

 

 

Hvorfor støtter fagtoppen ikke?

Fagtoppen undskylder sig med, at de andre fag i det offentlige jo har stemt ja. Det er jo også rigtigt (udover fængselsfunktionærerne, der har stemt nej). Men det at nogle områder er tilfredse betyder jo ikke, at man ikke kan støtte de områder, der har valgt at gå i kamp. Men hvad er logikken af fagtoppens linje? Logikken eller konsekvensen er at man skal lade sygeplejerskerne slås alene. Alle og enhver kan regne ud at sygeplejerskerne alene står svagt. Bare se på lærerkonflikten i 2013. Med andre ord, kan manglende opbakning betyde at sygeplejerskerne taber. Men hvad hvis pædagogerne stemmer nej til næste overenskomst, eller SOSUerne? Så vil de jo også stå til at skulle slås alene og dermed med ringe udsigter til forbedringer. Fagtoppens passivitet er altså en trussel mod alle arbejderes kamp for bedre lønforhold. Dette er altså helt uacceptabelt. Fagtoppens eneste opgave er at stille sig i spidsen for de organiserede arbejderes kamp for bedre forhold og solidaritet. Deres nuværende linje spænder ben for den kamp.

 

Regeringsindgreb?

Pressen og deres ”eksperter” snakker om at et regeringsindgreb er eneste løsning. Det er ikke korrekt. Hvis Fagbevægelsens Hovedorganisation indkaldte til 24 timers sympatistrejke på resten af arbejdsmarkedet (også det private), ville der ikke gå lang tid før arbejdsgiverne ville være samarbejdsvillige. Et regeringsindgreb er et grundlæggende angreb på alle arbejderes ret til strejke - en ret der jo i forvejen er yderst begrænset i Danmark. Hvis regeringen skal gøre noget, må det være at give regioner og kommuner de ekstra midler der er nødvendige for at de kan opfylde sygeplejerskernes krav. Og måske endda de ekstra midler til at løfte alle de områder i det offentlige, der slås med for lave lønninger (f.eks. SOSU’er, pædagoger, pædagogmedhjælpere, rengøringsansatte, fængselsbetjente osv.).

 

En sejr for sygeplejerskerne vil være en sejr for os alle

Hvad vil der ske hvis sygeplejerskerne vinder? Det vil sende et signal til alle arbejdsgrupper i landet om, at det kan betale sig at slås. Netop derfor er der stærke kræfter i spil, der ønsker at sygeplejerskerne taber. Selv fagbevægelsens top frygter at sygeplejerskerne vinder. Ledelsen af DSR, sygeplejerskernes forbund, opfordrede jo medlemmerne til at sige ja. I stedet stemte de nej to gange i træk. Hvis sygeplejerskerne sejrer, vil de jo udstille alle dem i fagtoppen, der har anbefalet deres medlemmer til at stille sig tilfredse med håndører. Men det vil også betyde, at arbejdere i det private kan få blod på tanden til at stille krav om forbedringer. På de private områder har det været en meget lav lønudvikling siden krisen i 2007. Derfor ønsker arbejdsgiverne i Dansk Industri heller ikke at sygeplejerskerne vinder. Presset for solidaritet og sympatistrejke må altså komme fra arbejdspladserne. En sejr for sygeplejerskerne vil være en sejr for os alle, ligesom et nederlag vil være et nederlag for os alle. Endnu engang viser hele denne situation, at der er et behov for et landsdækkende netværk af arbejdspladser, der aktivt kan indkalde til tillidsmandsmøder, når fagtoppen sover i timen.

 

Lasse Bertelsen - Malernes Fagforening Storkøbenhavn,

Gerd Moss - Malernes Fagforening Storkøbenhavn,

og Kim Molbech - 3F Høje-Tåstrup