Tekst: Lasse Bertelsen
Foto: Niklas Zenius Jespersen

Den 9. december var mellem 500 og 700 især bygningsarbejdere samlet for Dansk Byggeris fashionable hovedkontor for at vise opbakning til fagbevægelsens forhandlere i byggeriet. Med 22 talere fra industri, transport, offentlige osv. blev der mere end en gang sået fast at opgaven var at stå sammen skulder ved skulder. Fællestillidsmand Nicolai Bentsen fra det kongelige teater udtalte, at ved OK18 havde de private støttet dem og at nu skulle de bare gribe telefonen, så var deres solidaritet klar.

Også talen fra den nystiftede landsklub for jernbanearbejdere vakte stor jubel. Her blev også nævnt den solidaritet jernbanearbejderne fik da de stod i hård kamp med DSBs ”unionbuster” direktion. Blandt de fremmødte var ikke kun repræsentanter fra samtlige byggefag. Også mange andre fag var til stede for at vise solidaritet, deriblandt mange offentlig ansatte. Samtidig var der repræsentanter fra arbejdspladser og fagforeninger fra hele landet.

På den må kunne man ikke ønske sig en bedre opstart. Senere kom 3Fs forhandlere for deres 5 hovedområder også ud og erklærede at de stod skulder ved skulder. 3F kan nemlig komme til at spille en hovedrolle ved disse forhandlinger. Især hvis de sammen kan holde deres industriforhandlere fast på en solidaritetspagt. Indtil videre har især Metals topledelse nægtet noget der kunne minde om en musketer-ed. Men er kun det tredjestørste forbund og bør derfor ikke få lov til at gå enegang. 3F kunne med rette sætte foden i jorden og sikrer at alle grupper kommer igennem med deres krav før der skrives under på en ny overenskomst. Hvis de store forbund som 3F, HK og Metal ville det kunne de skabe sammenhold på tværs af fag og områder.

Hvad er kravene?

Det er klart at hvert fag og område har hver deres krav og problematikker. Dette betyder jo heldigvis ikke at man ikke kan stå sammen på tværs. Indenfor det private har vi flere steder set områder blive trynet, ikke mindst blikkenslagerne der gentagne gange er blevet mødt med ultimative og urimelige krav fra deres arbejdsgivere i Tekniq. Men kigger man lidt nærmere efter er der faktisk krav der går igen. Fra næsten alle områder er lønnen et hovedkrav. I HK kræver man flere penge til deres fritvalgskonto der ifølge HK er den mest effektive måde at sikre alle medarbejdere lønstigninger. Det samme har lyt fra industrien. Godschaufførernes landsklub har udtalt at deres hovedkrav er højere løn. Fra byggeriet er hovedkravet også en højere løn. Her er kravet klart en højere mindsteløn. Især byggeriet oplever deres løn presset af østeuropæisk arbejdskraft der misbruges af kyniske danske arbejdsgivere.

Ved lokalforhandlingerne i Industrien i 2019 fik halvdelen af industriarbejdspladserne 0 procent i lønstigning. Industriarbejdspladserne forhandler jo deres løn lokalt, hvilket vil sige at overenskomsten som sådan ikke sikrer anden løn end mindstelønnen. Dette viser at løn også bør være et vigtigt krav i Industrien. Faktisk kunne kravet om en markant stigning af mindstelønnen på 30-40 kroner være et fælles krav for både Industri, Byggeri og HK. Samtidig med at man inkluderede transportarbejdernes krav om en væsentlig bedre timeløn.

Arbejdstid, vi vil have ret til fritid

Derudover er arbejdstiden også et hovedkrav. I især industri og service er den 37 timers arbejdsuge blevet forringet gang på gang af øget fleksibilitet der gør at arbejdsgiverne kan tvinge deres ansatte til at arbejde på alle tider uden nogen væsentlig kompensation. Malerne i København kræver at alt arbejde uden for normalarbejdstid aflønnes med 100%. Dette ville kunne sikre et værn mod arbejdsgivernes umenneskelige ønske om fleksibilitet i service og industri. I industrien er det blevet mere og mere normalt at arbejdsgiverne kan diktere arbejdstiden som de lyster. De indfører holdarbejde dag, aften, nat og weekend. Og derudover strammer de den yderligere ved at flytte om på holdene så medarbejderne en uge arbejder nat, en uge arbejder dag osv. Dette gør det yderst vanskeligt for de ansatte at kunne planlægge deres fritid. Hvordan skal du kunne planlægge afhentning af børn i daginstitutionen hvis din arbejdstid varierer fra uge til uge? For HK-ansatte i butikker har arbejdsgiverne også øget åbningstiderne, så en typisk Netto arbejdsdag slutter klokken 22.30! I transporten ligger arbejdstiden mange gange også på skæve tider. Derfor kunne det sagtens være et fælles krav at arbejde efter klokken 17 og før klokken 6 betales med 100% oveni lønnen. Arbejde udenfor denne tid bør stærkt begrænses og ellers aflønnes væsentligt bedre end i dag.

Derudover er det også et hovedkrav med overenskomster der sikrer værn mod socialdumping. Social dumping er et problem på alle områder, inklusiv i Industrien. Udenlandsk arbejdskraft er velkommen hvis det foregår til samme løn og samme arbejdstider. Men det gør det bare ikke. Det er for let at udnytte den fremmede arbejdskraft og derved trykke de over 2 millioner danske lønarbejderes løn ned. Dermed må der være krav om kædeansvar, ID-kort samt adgang for fagforeningen på arbejdspladserne.

OK20 – Nu er det vores tur

Hvorvidt OK 20 bliver en gentagelse af skandalen i 2017, hvor byggeri og transports krav blev ignoreret, vil komme an på om det lykkes at skabe et fællesskab af alle arbejdere på tværs af fag. Med aktionen 9. december er det lagt godt ud. Dette er allerede fulgt op af flere aktiviteter. 8. januar opstartede Industriens forhandlinger og her var arrangeret en faneborg med faner fra en lang række forbund samt banner fra diverse brancheklubber. Det samme gentog sig 14. januar da transportens forhandlinger startede. Igennem hele januar har der været et væld af tillidsmandsmøder. Hvis alle disse aktiviteter samles i en fælles bevægelse som de offentlige gjorde i 2018 vil de privatansatte arbejdere stå stærkt som aldrig før.

Det er rigtigt at flere i toppen af forbundene ikke ønsker dette. Hvorfor? Jo, simpelthen fordi de er bange for hvad det kan fører til hvis tusinder af arbejdere står sammen. De vil hellere have ro og orden og så lave lidt kompromisser med arbejdsgiverne hvor der skal gives og tages som de siger. En tværfaglig bevægelse, der jo også har opbakning fra det offentlige område, gør at de bliver bange for at miste kontrollen. Derfor er den tværfaglige bevægelse da også organiseret fra neden, gennem arbejdspladser og faglige netværk. Denne bevægelse som repræsenterer alle brancher, inklusive offentlige arbejdspladser, viser vejen frem for fagbevægelsen. Sammenhold, solidaritet og kampvilje er opskriften på forbedringer for arbejderklassen. Det har toppe glemt, men nu bliver de mindet om det. 29. januar er der fælles tillidsmandsmøde. Alle de aktiviteter er helt afgørende som forberedelse på en eventuel storkonflikt. Allerede nu bør der på lokalt plan og nationalt plan forberedes konkrete aktiviteter i forbindelse med en konflikt. Hvordan organiseres de strejkende mest effektivt og hvordan sikres arbejdspladserne mod skruebrækkere.

Et er sikkert. OK20 vil sætte rammen for fremtiden for fagbevægelsen. Om det bliver gennem en storkonflikt er absolut muligt.

Op med mindstelønnen!

Stop udhulingen af normalarbejdstiden - forsvar retten til fritid!

Stop Social dumping!