Af Kim Molbech, 3F Høje Tåstrup og Lasse Bertelsen, Malerne Storkøbenhavn

Allerede nu er forberedelserne til de kommende overenskomstforhandlinger på det private område i 2020 i fuld gang. På arbejdspladser, tillidsmandsmøder og i fagforeninger over hele landet, er diskussionerne i gang. Både om hvad der skal være hovedkravene, men også om hvordan man undgår at gentage skandalen fra 2017.

Ved overenskomster i 2017 overhørte man kravene fra hele byggeriet og transporten og fik i stedet en overenskomst som i store træk var dikteret af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og blåstemplet af Dansk Metal. Det medførte et samlet nej fra byggeriet og transporten. Men på grund af sammenkædningsreglerne (Hvor de afgivne stemmer fra de 4 OK områder: Industri, service, transport og byggeri, tælles sammen) blev det et samlet ja.

Sammenkædningsreglerne skal ændres!

For at undgå det, har der ( helt korrekt), været stillet krav om at sammenkædningsreglerne ændres, så et Nej indenfor et enkelt af de 4 områder betyder konflikt på det pågældende område. Hvis der altså kommer et nej på industriområdet, vil der altså med de nye regler komme konflikt der. Tilhængerne af de nuværende sammenkædningsregler (som sjovt nok alle sidder i toppen af de store fagforbund) mener at sammenkædningsreglerne er til for at beskytte mindre områder mod at stå alene i konflikt/strejke. Men sagen er jo tværtimod at de 2 store områder (handel og industri) kan stemme en overenskomst igennem til trods for at et nej i transport og byggeri som vi jo så i 2017. På den måde sikrer sammenkædningsreglerne jo ikke de små, men betyder at de store områder kan sikre et ja, på trods af et nej fra de mindre områder. Dette er i sig selv en bombe under fagbevægelsens sammenhold. Hvis toppen af fagbevægelsen satser på at gentage skandalen fra 2017 vil det medføre en eksplosion af den utilfredshed der stadig eksisterer efter 2017.

Musketer-ed -ja tak

Ved de offentlig ansattes overenskomstforhandlinger i 2018 lavede man en musketer-ed så ingen faggruppe blev ladt i stikken af de andre. Til trods for at denne solidaritet ikke holdt hele vejen, viste den at hvis fagbevægelsen udviser solidaritet og sammenhold er den i stand til at mobilisere baglandet. Derfor bør der sendes en appel direkte til Dansk Metal: Vil Dansk Metal stå i spidsen for sammenhold og solidaritet på hele det private arbejdsmarked? Og altså indfører en musketer-ed på det private område? Så hverken NNF, Redderne, Blikkenslagerne, Malerne, de DSB-ansatte, chaufførerne eller nogen som helst anden gruppe bliver ladt i stikken. De samme folk som snakker om sammenkædningsregler for ikke at svigte små faggrupper, er desværre de selv samme som mener at en musketer-ed er urealistisk. Men dette er jo en stor selvmodsigelse. Den bedste måde at sikre små faggrupper er jo netop en musketer-ed. Det var jo det der skabte de fornuftige resultater i 2018.

Hovedkrav: Mindsteløn?

Men hvad skal hovedkravene være? Gerne noget der kan samle alle de 4 områder. Fagtoppen er allerede, under påskud af at skulle lytte til medlemmerne, i gang med at føre kampagne for mere pension og efteruddannelse. Men, men, men: I virkelighedens verden er der et kæmpe pres ude på arbejdspladserne. Arbejdsgiverne presser tempoet op, mens de presser lønnen ned. De kræver kækt at arbejdere i industri, service og transport skal arbejde på alle tider af døgnet og har dermed efterhånden sat den 37 timers arbejdsuge ud af kraft. Derfor bør et centralt krav være værnet om arbejdernes fritid. En arbejdsdag bør maks. være 7,5 timer og ligge mellem kl. 6 og 17. Alt udover det bør anses for at være overarbejde og give ret til 100% oveni lønnen på alle timerne og til fuld afspadsering.

Men et krav der for alvor vil kunne samle alle faggrupper er kravet om en væsentlig stigning af mindstelønnen. Inden for alle områder på det private er der et stort pres på lønnen, nedad. HK har en mindsteløn på 110,- kroner og i Industri og byggeri er den omkring 120-130. Dette beløb er absurd lavt. Det giver ikke engang adgang til fuld optjening af dagpenge. Som minimum bør den derfor hæves til 145,-. Men mon ikke et beløb på 165,- ville være mere retfærdigt. Man skal jo tænke på at en stigning af mindstelønnen især gavner de arbejdere der får den laveste løn, og at den samtidig er det mest effektive værn imod social dumping. Med andre ord, et oplagt fælles krav. Derudover må den forhadte regel om mulighed for 5 timers planlagt overarbejde væk.

Skal industri-kapitalisterne diktere vores overenskomster?

Hvis det igen lykkedes superkapitalisterne at diktere hvad vi skal have i vores overenskomster er det en undermindering af, ikke bare arbejderklassens mulighed for at sikre forbedringer, men også hele fagbevægelsen. I Danmark er der fredspligt mellem overenskomstforhandlingerne. Men hvis man underminerer arbejderklassens mulighed for at gå i strejke når de har stemt nej til en overenskomst, har man i virkeligheden fjernet arbejderklassens strejkeret, hvilket jo ellers er en del af menneskerettighederne. Derfor må arbejdet med at mobilisere arbejdspladserne bag fælles krav fortsætte. Hvis arbejdspladserne organisere sig sammen på tværs af fag vil de være stærke nok til at holde deres forhandlere på sporet og om nødvendigt starte en storstrejke. Og hvorfor ikke strejke? Har vi ikke alt at vinde? Er det ikke arbejdsgiverne der vælter sig i profitter mens vi vender hver en krone? Står vi sammen kan vi vinde.