Tekst og foto af Lasse Bertelsen

Stilladsarbejdere i København har fået nok af social dumping. I de seneste dage har stilladsarbejderne blokeret Amagerværket. I nat - efter at denne rapport blev færdigskrevet - vandt de en delvis sejr, da Hofor bøjede sig og gav aktivisterne lov til at komme ind på værket og tjekke papirer og lønsedler hos de arbejdere som efter alt at dømmes bruges til social dumping.

 

Tirsdag den 8. maj var jeg forbi blokaden på Amagerforbrændingen der styres af Hofor. Her har stilladsarbejdere siden 1. maj iværksat en blokade i protest mod social dumping, underbetaling og elendig sikkerhed. Min kollega Kim har sørget for at jeg kunne få et interview med stilladsarbejderen Thomas.

”Det startede faktisk i Århus hvor stilladsarbejderne havde store problemer på Lisbjerg forbrændingen med firmaet K2 Design. Efter en del pres lykkedes det at presse firmaet til at skrive under på at de ville give deres ansatte ordnede forhold. Men da det kom til stykket glemte de at betale hvad de havde lovet. Da jeg fandt ud af at de var gået i gang her på Amagerværket mødte jeg selvfølgelig op, både med en regning fra Århus, men også for at se hvad de havde gang i her.”

Efterfølgende startede et længere forløb hvor 3F og stilladsarbejderne først blev forhindret i at besøge pladsen. Siden fik de lov at komme ind, samt at modtage lønsedler. Disse var tydeligvis fabrikeret, da hverken timer, feriepenge, S/H betaling eller lønnen hang sammen. Flere var også de samme lønsedler med forskellige navne på. Efter at have leget katten efter musen i en længere periode fik stilladsarbejderne nok og iværksatte en effektiv blokade fra 1. maj.

”det viste sig at kun 9 ud 50 har ret til at køre last bil. Og de fleste mangler de nødvendige uddannelser til at bygge et så kompliceret stillads som det der bygges inde på forbrændingen. De sætter mine kollegaers liv på spil. Selv Dansk Byggeri erkender at der ikke er overenskomst for de ansatte, selvom de har spændt ben for os.”

Ikke kun stilladsarbejderne har problemer. Da Dansk Metal Hovedstaden var på besøg opdagede de at ud af 30 firmaer på deres område havde kun 2 overenskomst. Hvad situationen er for de andre fag på pladsen er uvist, men meget tyder på at hele byggeriet er en stor gang underbetaling af udenlandsk arbejdskarft:

”De kommer med folk i busser. De har ikke ordentligt arbejdstøj. Ved ikke hvilke lande de kommer fra, en blanding af østeuropæere, indere eller ligende.”

30 Jord og Betonere har nedlagt arbejde i protest over byggeriet og i solidaritet med stilladsarbejdernes blokade.

”Vi er ikke bare stilladsarbejdere. Murerklubben har fra start bakket op og er med til at køre blokaden. Derudover har der været elektirkere, tømrer, snedkere, malere, skraldemænd, bagere, konditorer, pædagoger, en dommerfuldmægtig, VVS’ere, østeuropæiske kolleager, murerarbejdsmænd, Beton’ere. Og der var såmænd også en 80 års fødselsdag der blev afhold herude.”

Overalt hænger der røde flag, en lastbil holder på langs af porten til forbrændingen, der med andre ord er blokeret. Telte er sat op med køleskab, borde og stole. Ud af et stort lydanlæg flyder tonerne af stilladsarbejdernes kampsang. En kæmpe grill er ved at gøre klar til aftensmaden, udover en kæmpe gryde med spaghetti og kødsovs som unge fra Erhversskolernes Elev organisation (EEO) har medbragt.

Maja fra EEO udtaler: Vi er her på eget initiativ. Denne her kamp skal støttes. Det gælder os alle. Hun suppleres af Chastine også fra EEO: det er også vores fremtid det handler om. Vi startede forrige fredag, vi her været har flere dage og også sovet her. De to kvindelige murerlærlinge har følgeskab af Lasse fra HTX der også er medlem af EEO: ”Det er vigtigt at støtte op om ordentlige forhold på arbejdsmarkedet. Det er fedt at de gør noget ved det. Der er en fed stemning her.”  

Midt i det hele kommer Ninna Hedeager Olsen, Københavns Bygge og bolig borgmester, der også er medlem af Enhedslisten. Efter en snak med nogle stilladsarbejdere og murere, følges hun op på ladet af en lastbil og få en megafon i hånden: ”Selvfølgelig skal vi ikke acceptere social dumping. Er der det skal reglerne laves om. Det her finder vi os ikke i. Tak for at I kæmper!” De 50-60 blokadevagter istemmer med et massivt bifald.

Da stilladsarbejdertalsmanden Thomas bliver spurgt om hvad der videre skal ske svarer han: folk er trætte af det her pis. Derfor er vi så mange. Vi har tænkt at håndhæve vores overenskomst og værne om vores branche. Vi kæmper for hvad vi har kæmpet for siden 1920: Lige løn for lige arbejde, lige meget nationalitet.”

Støttebidrag kan sendes til Mobilepay: 52 79 48 94