Af Socialistens Redaktion

1. maj-nummeret af Socialisten blev sendt i trykken kort før resultatet af overenskomstforhandlingerne var offentliggjort. Derfor har vi skrevet dette lille tillæg med vores syn på situationen.

For det første viste bevægelsen omkring OK 18 hvor stærke arbejdere er når de står sammen. Der var demonstrationer landet over og aktioner og happenings hver eneste dag under forhandlingerne. Musketer-eden gav håb om at fagbevægelsen ville står fast overfor regeringen. Dette sammenhold pressede arbejdsgivere og regering i knæ. De foreslåede forringelser af arbejdsforhold blev taget af bordet. Bl.a. arbejdsgivernes krav om at alle hospitalsansatte med kort varsel skulle kunne flyttes rundt på de forskellige hospitaler og blive pålagt ekstra weekend- og natarbejde.

Men fagtoppen endte med at gå arbejdsgiverne i møde, fremfor at holde fast i alle kravene fra arbejdspladserne. Regeringen ville tabe på en konflikt. De danske virksomheder ville tabe på en konflikt. Og Socialdemokraterne ville tabe på en konflikt, hvis de som forventet stemte for et regeringsindgreb. Den folkelige opbakning var massiv, og den store mobilisering af medlemmerne havde gjort det svært for regeringen at lave et lovindgreb, der ikke som minimum opfyldte det man i forvejen var nået frem til i forhandlingerne. 

Gennem konflikt havde man kunne fastholde kravet om en ny arbejdstidsaftale for lærerne. 

Gennem konflikt havde man kunne stå fast på kravet om at betalt frokostpause allerede var en ret, som man ikke burde skulle betale for.

Gennem konflikt havde man kunne stå fast på kravet om en mærkbar reallønsfremgang, fremfor som nu, hvor man kun opnår lønstigninger på 5-6,8 (i stedet for kravet på ca. 8,5 % som har været fremme i medierne undervejs).

LOs rolle har været kritisabel. Som modsvar på lockoutvarselet burde de have indkaldt til sympatikonflikt på det private område. I stedet var LOs formand flere gange ude og tale for ”en forhandlingsløsning” hvilket i den situation ikke kunne betyde andet end at fagbevægelsen skulle tone kravene lidt ned. Det var da også LO forbundene der brød musketereden og indgik forlig på det regionale område, hvilket førte til at formanden for LO opfordrede til at andre også indgik forlig på de andre områder. Dette er en skandale. Det første LO formanden gør efter sammenlægningen af LO og FTF er at så splittelse mellem LO medlemmer og FTF. Et af resultaterne er lærernes manglende arbejdstidsaftale.

Fremfor at sænke paraderne bør fagbevægelsen fastholde mobiliseringen af medlemmerne, frem mod forhandlingerne om næste års økonomiaftale mellem regeringen, regionerne og kommunerne. Gennem OK-kampen er der nemlig skabt enorm synlighed om hvor dårligt det står til i den offentlige sektor. Og fagbevægelsen har stor folkelig opbakning til nu at sige "Nok er Nok". Vi må kræve der bliver tilført nok penge til regioner og kommuner, så der kan ansættes det antal folk der skal til for at skabe et reelt velfærdssamfund. Som et led i kampen om næste års økonomi i kommuner og regioner må fagbevægelsen også stå sammen om at kræve budgetaftalen afskaffet.

OK18 kampen viser behovet for, at der opbygges en stærk venstreopposition i fagbevægelsen. Og ikke mindst at der skabes tillidsrepræsentantnetværk i gulvhøjde, der kan koordinere kampen i tilfældet af at toppen indstiller den.

Vil du vide mere om Socialisten så kontakt os på: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.