Fagligt

Af Lasse Bertelsen

Enhedslisten må organisere opposition til fagtoppen: Fagbevægelsens krise er efterhånden veldokumenteret og indiskutabel. LO nærmer sig nu med hastige skridt en organisationsprocent på 50%. For 20 år siden ville det være en utænkelig situation. I dag er det virkelighed. Toppen af fagbevægelsen har fået udarbejdet den ene rapport efter den anden, og de har lavet det ene forsøg efter det andet for at vende udviklingen. Men nedgangen fortsætter.

Af Lasse Bertelsen / malersvend og mødedeltager

Tillidsfolk fra hele landet, repræsenterende store dele af det danske arbejdsmarked, var samlet i Odense den 4. oktober 2017. Budskabet var ikke til at tage fejl af: Nok er nok!

Gennem de sidste 30 år har det danske velfærdssamfund gennemgået den ene forringelse efter den anden. Fra at havde gode og velfungerende hospitaler, værdig pleje af de ældre, gode skole og udviklende daginstitutioner er virkeligheden i dag en helt anden.

I Holbæk var omkring 200 mødt op i det øsende regnvejr til velfærdsalliancens demonstration den 10. maj.

Jan Hoby, der er næstformand i fagforeningen LFS, er en af de drivende kræfter bag Velfærdsalliancen, der indkalder til demonstrationer 10. maj. Vi har spurgt ham ud om initiativet og om, hvordan man får gjort fagbevægelsen til en kamporganisation frem for en snakkeklub.

Tusinder af mennesker trodsede regnen og tog part i velfærdsalliancen demonstrationer i 26 kommuner og foran hospitalerne i Region Hovedstaden den 10. maj.

Tidligere på dagen havde Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance i radioen frydet sig over den regnfulde vejrudsigt, som han mente ville betyde et meget lavt fremmøde til dagens demonstrationer. Men alene i København deltog over 6000 personer på Rådhuspladsen.

Resultatet af afstemningen om overenskomsterne for det private område er intet andet end en skandale.
Til trods for at byggegruppen i 3F har 77 procent nej stemmer, at 3F samlet har et nej på 60 procent, at NNF har et nej på 87 procent, at Jernbaneforbundet havde et nej på 63,5 og malerne har et nej på 60,2 procent, får de alligevel trukket de nye overenskomster ned over hovedet på grund af et stort ja i HK og Metal.

Go to top
Template by JoomlaShine