Af Julie Wetterslev*

I dag, søndag d. 28 februar, går salvadoranerne til valgurnerne for at vælge repræsentanter til parlamentet, kommunale bestyrelser og det mellemamerikanske parlament PARLACEN. Valgene afholdes i et anspændt klima præget af vold, hadsk retorik og demokratisk underskud.

Netop som valgkampagnen gik igang, blev El Salvador rystet af ét af de mest alvorlige tilfælde af politisk vold siden fredsaftalen i 1992 gjorde en ende på en blodig væbnet konflikt og førte til demokratiets genindførelse.

Om aftenen søndag d. 31. Januar 2021 blev to medlemmer af partiet FMLN (el Frente Farabundo Martí para la Liberación Nacional) dræbt i San Salvador. De var sammen med andre partimedlemmer på vej hjem efter åbningen af valgkampagnen  for Rogelio Canales, partiets borgmesterkandidat i hovedstaden. 

Bilen blev stoppet og der blev åbnet ild imod de politiske aktivister. Udover de to dræbte, Juan de Dios Tejada og Gloria Rogel del Cid, blev tre øvrige passagerer i bilen sårede. Attentatet blev ifølge øjenvidner begået af politimanden, Diego Alvarado, som arbejdede med personbeskyttelse i sundhedsministeriet, i samarbejde med to andre, som ligeledes er ansat i sundhedsministeriets vagtværn. De er således på lønningslisten hos sundhedsminister Francisco Alabí, én af nuværende præsident Bukeles nærmeste, som desuden står anklaget for korruptionssager ifbm. regeringens håndtering af COVID-krisen.

Politimanden Alvarado steg ud af sin bil og åbnede ild direkte mod medlemmerne af FLMN og valgplakater med kandidaten Canales’ foto.

Fordømmelsen af forbrydelsen kom prompte fra diverse sektorer i El Salvador, herunder selvfølgelig fra FMLN, men også fra det konservative parti ARENA, fra det nationale forbund for private virksomheder ANEP og fra øvrige nationale og internationale organisationer.

Men præsidenten Nayib Bukele svarede istedet på attentatet ved at sprede konspirationsteorier som byttede rundt på ofre og gerningsmænd. Få øjeblikke efter attentatet insinuerede han således via et tweet, at drabene var sket som resultat af et auto-attentat, som FMLN havde planlagt mod sig selv for at tiltrække sig opmærksomhed i valgkampagnen.

Anklagemyndigheden fulgte dog ikke præsidentens teori og da det blev klart at én af de tiltalte for mordene var fra politiets enhed for personbeskyttelse, ændrede Bukele forklaring og hævdede, at der havde været tale om en væbnet konfrontation, dog uden at producere nogen form for beviser for dette.

I forgårs kom nyheden så ud om at den hovedanklagede for drabene, politimanden Diego Alvarado, var død på hospitalet. Nogle vil mene han måske blev dræbt før han kunne sige hvem der havde hyret ham. Under alle omstændigheder forhindrer dødsfaldet en undersøgelse og retsproces mod den hovedmistænkte.

 

Foto af Julie Wetterslev

Hadsk retorik

Det er langt fra første gang præsident Bukele langer ud efter sit tidligere parti FMLN med voldsomme beskyldninger der ikke helt har hold i virkeligheden. Den smarte unge præsident har i årevis ført et hadsk korstog mod FMLNs ledelse, hvilket er noget han begyndte på allerede mens han selv var valgt under forkortelsen som borgmester i San Salvador (fra 2015-2018), før han selv blev ekskluderet fra partiet.

Siden har den 39-årige mange-millionær Bukele været medlem af yderligere to partier, herunder partiet Gana som han stillede op for ved præsidentvalget i 2019. Bukele, en sand mester udi politisk kommunikation og kampagnevirksomhed, kom til magten ved at præsentere sig som en frelsende moderne skikkelse der vil gøre op med ‘den gamle politik’, med hvilket han alluderer til de store traditionelle partier ARENA og FMLN som skiftevis har haft magten i El Salvador siden fredsaftalens indgåelse.

Via sociale medier, private digitale medier og regeringens kommunikations apparat har han uophørligt angrebet sit gamle parti ved at fremstille dem som ‘fjender af folket’ ofte med brug af misinformation. Og bare et par dage efter attentatet mod FMLNs valgkaravane cirkulerede en video på sociale medier, hvor tilhængere af præsidentens nyeste parti ’Nuevas Ideas’ dansede rundt om en kiste draperet med FMLNs flag.

 

                                Medlemmer af Bukeles nye parti, Nuevas Ideas. Foto af Julie Wetterslev

 

Glem alt om krigen 

Præsidentens opgør med ‘den gamle politik’ er en eufemisme for at ignorere borgerkrigen og fredsprocessen i landet som om de aldrig fandt sted.

Bukele er den første præsident i efterkrigstiden, som ikke har villet minde fredsaftalerne. Til stor forargelse for menneskerettighedsorganisationer og krigens ofre (herunder ofrene for massakren i El Mozote) har han decideret hævdet at fredsaftalerne var ‘en farce’, og ’en aftale mellem eliter og korrupte’. Dermed ignorerer han totalt både krigens lidelser, de lange og svære forhandlinger for fred og bestræbelserne for at indføre demokrati i det lille mellemamerikanske land efter årtiers militær-diktatur.

Den nuværende præsident var kun ti år gammel da krigen sluttede, og har aldrig selv været påvirket af konflikten, men er istedet vokset op i en priviligeret tilværelse hvor der ikke manglede noget, hvilket måske også gør det lettere for ham at afvise ’ideologier’ som noget der hørte forrige årtusinde til.

Men præsidentens retorik er ofte krigerisk og militaristisk. Bukele taler om at ‘udslette’ sine politiske modstandere, om at genskabe de ’gloriøse væbnede styrker’ og om at sætte hæren ind mod både den ’ydre’ og den ’indre fjende’. Han har gjort det til en vane altid at optræde sammen med politiet og hæren (som også smelter sammen under ham for første gang siden fredsaftalen, som specifikt sigtede på at adskille regeringsmagten fra politiet og den militære magt). 

Den 9. Februar 2020 gik Bukele så vidt som til at forsøge at tvinge kongressen til at stemme for hans forslag om at øge den eksterne gæld ved demonstrativt at besætte parlamentet med svært bevæbnede militære styrker indtil han fik sin vilje. Han gør i det hele taget meget ud af at spille med de militære muskler. Om det så er vaccinationskampagnen eller valgkampagnen der begynder skal ‘vores væbnede styrker’ altid være med. 

 

Præsident, Nayib Bukele. Foto af Julie Wetterslev

Et anspændt valg

Stemningen før valget har været præget af den politiske vold og den tiltagende hadske retorik og autoritære stil fra præsident Bukele og hans to partier Nuevas Ideas og Gana.

Folkene fra FMLN fortæller at de aldrig har været så bekymrede for demokratiet siden fredsaftalen. ‘Vi plejede at kunne afholde valgkampagne overalt, uden at bekymre os’, fortæller Rigoberto Diaz, international sekretær for FMLN, ‘og valgdagen burde være en festdag for demokratiet. Men denne gang har vi konstant kigget os nervøst over skulderen. Der er en anspændt atmosfære’.

FMLN ligger dårligt i meningsmålingerne, og har ikke på nogen måde kunnet hamle op med de millioner af statslige dollars, som Bukele og hans folk har pumpet i valgkampagnens talrige spots der fremstiller ham og Nuevas Ideas som løsningen på alle El Salvadors problemer.

Venstrefløjens frygt er, at Bukele og hans trosfæller opnår de gyldne 56 medlemmer af parlamentet, som vil give dem totalt overtal og bane vejen for at de kan gennemføre lovforslag uden nogen form for kontrol. En sådan kontrol med parlamentet vil også gøre det muligt for Bukeles folk selv at indsætte autoriteter som rigsrevisoren, statsanklageren og dommere til Højesteretten og Valgtribunalet.

Der er også en vis frygt for at Bukele og hans proselytter kan gå til yderligheder for at sikre dette absolutte flertal, fx ved at forsøge at kende stemmer til de andre partier ugyldige ved valgbordene, eller ligefrem militarisere valgstederne eller valgprocessen.

Samtidigt er præsidenten allerede før valget begyndt at tale om muligheder for valgsvindel, med henvisning til at det nye elektroniske valgsystem som skal anvendes til at registrere stemmerne skulle være rigged til fordel for de andre partier. Mens det er sandt at det er første gang dette digitale optællingssystem skal anvendes og mens der måske vil kunne opstå nogle fejl i forbindelse med indkøring af det nye system, vil dette ikke være ensbetydende med overlagt valgsvindel. Det lyder mærkeligt på forhånd at råbe svindel i et valg man står til at vinde i meningsmålingerne, om et valg som endnu ikke er afholdt, men der er en grund til at gøre det, for Bukele gør absolut ingenting uden først at have overvejet det i et kommunikativt perspektiv.

 

Valgplakat for FMLN. Foto af Julie Wetterslev

Valgplakater i lygtepælene. Foto af Julie Wetterslev

 

 

* Julie Wetterslev er udsendt som international observatør til valgene i El Salvador med European Left, som er inviteret af FMLN og det salvadoranske valgtribunal