Af Jeppe Krommes-Ravnsmed

9 måneder efter kuppet mod Evo Morales, er det stadig kuppræsidenten, Jeanine Áñez, der regerer Bolivia. Men nu er de sociale bevægelsers tålmodighed opbrugt. Siden 3. august har der været landsdækkende vejblokader og protester over, at landet stadig ledes af en illegal regering, der gang på gang har udskudt afholdelsen af nye demokratiske valg.

 

Kupregering og coronakrise har været en farlig cocktail for Bolivia

Officielt var Áñez’ mandat blot at forme en ’overgangsregering’, der skulle stå for at udskrive valg indenfor 90 dage. Denne tidsramme blev allerede overskredet med den første officielle valgdato, den 3. maj. Sidenhen kom Coronapandemien, og kupregimet afblæste valget. Dette var meget belejligt for højrefløjen, da ingen af dens kandidater så ud til at kunne vinde over kandidaten fra MAS, Luis Arce, der stod stærkest i meningsmålingerne. Valget blev i første omgang udskudt til afholdelse senest 2. august, men efterfølgende blev datoen rykket til 6. september, pga. hensyntagen til den alvorlige sundhedskrise, som landet befinder sig i. Antallet af syge og døde pga. COVID-19 har imidlertid endnu ikke toppet i Bolivia, og med dette argument, har landets valgmyndighed (TSE) valgt at udskyde valget endnu en gang. Nu til afholdelse den 18. oktober. Denne beslutning blev truffet uden at konsultere landets parlament, hvor det, i parentes bemærket, stadig er MAS der har 2/3 flertal.

Alle prognoser peger imidlertid på, at sundhedskrisen kun går fra skidt til værre over de kommende måneder. Officielt er 3000 indtil videre døde, men dette tal fortsætter med at stige, og sundhedssystemet er flere steder i landet fuldstændig kollapset. Allerede kort inde i pandemien var Beni, et af landets ni departementer, helt i knæ, og med kun en enkelt rask intensiv læge på regionshospitalet, fik tusindvis af alvorligt syge mennesker besked på at forsøge at helbrede sig selv i eget hjem. Et andet problem er den massive mangel på testudstyr, respiratorer og andet hospitalsudstyr, som ikke blev gjort bedre af, at kupregeringen valgte at indkøbe flere hundrede ubrugelige respiratorer til overpris i maj måned. Og som i mange andre latinamerikanske lande, er der en stor ulighed i adgangen til sundhed. Mens den rige del af befolkningen har kunne betale privathospitalerne og privatklinikkerne for adgang til testning, og behandling på intensivafdelinger, har det store fattige flertal været overladt til sig selv og de højere magter, når de blev smittet med COVID-19.

I stedet for at styrke det offentlige hospitalsvæsen og udarbejde en offensiv teststrategi, har kupregeringens eneste middel overfor Coronaepidemien været den over 100 dage lange karantæne, hvor militær og politi har udøvet massiv repression mod den fattige befolkning, hvis den har bevæget sig uden for egen dør for at tjene til dagen og vejen.

I tillæg til dette, har kupregeringen også udnyttet coronakrisen til at optage lån hos IMF og iværksætte yderligere neoliberale politikker, der understøtter sojaindustrien og de multinationale olieselskabers fortsatte udplyndring af Bolivia.

 

COB og sociale bevægelser nægter at acceptere endnu en udsættelse af valget

Coronakrisen i Bolivia har ligesom i resten af verden ikke kun været et spørgsmål om sundhed, men også om de økonomiske følgevirkninger. Tusindvis af arbejdere er blevet fyret, mens andre er blevet tvunget ned i løn. Af samme grund vedtog landets centrale fagforbund, COB, den 8. juli en resolution, hvori man signalerer folkets vrede over situationen: ”hvis ikke man smittes og dør af COVID-19, så dør vi af sult”. I samme resolution blev det bestemt at igangsætte mobiliseringer. Disse mobiliseringer fik forøget styrke, efter meldingen om at valget blev udsat fra 6. september til 18. oktober. En forsamling på titusindvis af demonstranter i El Alto, besluttede den 28. juli at erklære generalstrejke og landsdækkende vejblokader indtil der opnås en omgørelse af beslutningen om at udskyde valghandlingen. Disse protester begyndte 3. august og efter en uge er der fortsat vejblokader over 50 steder i landet.

 

Cabildo i El Alto, 28. juli 2020 – (billede fra Laizquierdadiario.com.bo)

 

COB står i spidsen for den nationale mobilisering - (billede fra 6.8.2020 – facebookprofil for COB)

Kupregeringen har med det samme erklæret mobiliseringerne for terrorisme, og beskyldt vejblokaderne for at forhindre at biler med iltflasker kan komme frem til hospitalerne. Men denne diskurs modsvares af adskillige videoer på de sociale medier, der viser at de sociale bevægelser selvfølgelig lader ambulancer og biler med iltforsyninger komme frem. Kupregeringen har ladet forstå, at hvis ikke vejblokader fjernes frivilligt, så vil de bruge militær magt til at angribe de mobiliserede folk. Første sammenstød kom den 7. august ved Samaipata i departementet Santa Cruz, hvor politipatruljer i samarbejde med folk fra den fascistiske ungdomsorganisation Union Juvenil Crucenista angreb vejblokaden og tog adskillige folk til fange.

 

Politiet anholder folk der protesterer ved en vejblokade i Samaipata – (billede fra Kawsachuncoca)

Kupregeringen har 7. august også fået opbakning fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), hvor alle lande på nær Argentina og Mexico bakkede op om at fordømme de sociale protester i Bolivia. Formanden for OAS, Luis Almagro, som jo spillede en nøglerolle i kuppet i Bolivia sidste år, udtaler, at det er umoralsk at foretage mobiliseringer midt i en sundhedskrise, og man må bare acceptere en udsættelse af valget. Men de sociale bevægelser frygter med rette, at kupregeringen forestiller sig at komme med endnu flere udsættelser af valget, da antallet af smittede jo ikke ser ud til at falde. Dermed kan de blive endnu længere ved magten og vinde tid til at skabe samling på den splittede højrefløj, hvor især 5 kandidater (Áñez, Mesa, Camacho, Tuto og Chi) kæmper om at blive førsteudfordrer til Luis Arce og MAS. Udover disse kandidater er der også to andre højrefløjspartier, uden reel chance, der stiller op.

 

 Overalt i landet er der vejblokader i protest over manglende valg – (billede fra Laquierdadiario.com.bo)

 

Et splittet MAS: mens græsrødderne radikaliseres, forsøger den moderate fløj at forhandle med Áñez

Som det også var tilfældet efter kuppet i november sidste år, fortsætter MAS-IPSP med at være et splittet parti. Mens græsrødderne i de sociale bevægelser radikaliseres, fastholder den øverste ledelse af MAS-IPSP med at have blind tiltro til at kunne løse krisen gennem forhandlinger med kupregimet. I den aktuelle konflikt har det været et ekstra element, at højrefløjen har lagt pres på landets valgmyndighed for at fjerne MAS-IPSP fra stemmesedlerne, da de efter sigende har forbrudt sig mod en valglov, der forbyder partier at gøre brug af egne meningsmålinger i deres propaganda. På grund af denne situation, ønsker ledelsen af MAS-IPSP tilsyneladende en forhandlet løsning med kupregimet, hvor de accepterer en udsættelse af valget fra 6. september til 18. oktober, så længe MAS-IPSP bliver garanteret at kunne stille op.

Problemet er imidlertid, at den nuværende mobilisering har radikaliseret græsrødderne i en grad, så de ikke længere accepterer anden løsning end at Áñez og hele hendes regering træder tilbage (se f.eks. nogle videoer fra de utallige vejblokader her og her).

 

Kravet lyder ikke længere alene på afholdelse af valg, men også regeringens umiddelbare afgang – (billede fra Kawsachuncoca, 9.8.2020)

Det var i denne kontekst at Áñez indbød lederne af COB og forskellige sociale bevægelser, samt repræsentanter fra MAS, til forhandling den 8. august. Forhandlingerne er imidlertid brudt sammen. Mens parlamentarikerne fra MAS, præsidentkandidaten Luis Arce og Evo Morales via Twitter er parate til at acceptere et valg den 18. oktober, så forlod COB og andre sociale ledere forhandlingerne. Lederen af COB, Juan Carlos Huarachi, som vi tidligere har skrevet om, er bevidst om, at hans fagforeningskarriere er forbi, hvis han går imod de titusindvis af mobiliserede arbejdere og accepterer et råddent kompromis med kupregimet. I videoer direkte rettet mod COB’s ledelse, har adskillige sociale bevægelser sendt advarsler om ikke at forhandle bag rykken på de mobiliserede masser (se bl.a. video fra forsamling i El Alto, hvor man sender en klar advarsel til Huarachi).

Ved pressekonferencen efter sammenbruddet i forhandlingerne, søndag morgen, den 9. august, gjorde Huarachi det klart, at skylden for hvad der nu kommer til at ske ligger hos den nationale valgmyndighed. Samtidig appellerede Huarachi til det nationale parlament (hvor MAS har flertal) og ledelsen for MAS om ikke at efterlade ham alene.

Eksplosiv udvikling i vente – fare for nyt blodbad i Bolivia

Efter forhandlingerne brød sammen den 9. august, har de sociale bevægelser over hele landet valgt at radikalisere deres protester. Ved et stort cabildo i Cochabamba, i den lokalitet der hedder K’ara K’ara, vedtog forsamlingen at gå efter at besætte installationer for YPFB, det statslige olie- og gasselskab, samt den regionale lufthavn.

Cabildo i K’ara K’ara. Se video fra forsamlingen her. – (billede er screenshot fra videoen, som er publiceret af Kawsachuncoca)

På den anden side har Camachos vicepræsidentkandidat, Marco Pumari, den tidligere leder af civilkomiteen i Potosí, krævet, at Áñez lukker landets parlament og indfører en militær undtagelsestilstand. Og ifølge flere kilder, har generaler fra hæren holdt møder med repræsentanter fra den amerikanske ambassade og ministre fra regeringen om indførelsen af et decideret militærstyre i Bolivia.

Camacho, præsidentkandidat og tidligere leder af civilkomiteen i Santa Cruz, er samtidig i færd med at mobilisere paramilitære grupper, der kan gå til angreb på sociale bevægelser ved forskellige vejblokader. Dette er allerede forsøgt i flere lokaliteter i Santa Cruz’ departement med deltagelse fra Union Juvenil Crucenista. Samme ting sker i Cochabamba, hvor den fascistiske gruppe ’Resistencia Juvenil Cochala’, med myndighedernes velsignelse, er gået til angreb på forsamlinger af sociale bevægelser. Læs mere om hvilken rolle Union Juvenil Crucenista og Resistencia Cochala har spillet i denne baggrundsartikel fra sidste år.

Som modsvar har bondeorganisationen Los Ponchos Rojos, fra La Paz departementet, med våben i hånden, igangsat en bondemarch mod landets regeringssæde. I Cochabamba har minearbejdere, bevæbnet med dynamit, sendt besked om at de er parate til at gå op i mod både militær og fascisterne fra ’Resistencia Juvenil Cochala’ (se videoer her og her). Og i Santa Cruz, har den regionale fagforeningssammenslutning (COD) indkaldt til demonstrationer den 11. august for at bakke op om kampen mod Áñez.

Situationen kan over de kommende dage udvikle sig meget blodigt. Højrefløjen har helt sikkert en klar interesse i at fremprovokere en voldelig reaktion fra de sociale bevægelser, så de kan erklære MAS for en terrorgruppe, der skal nægtes deltagelse i et kommende valg. Indtil videre har regeringen annonceret, at den har udsendt ordre om anholdelse og retsforfølgelse af lederen af COB, Huarachi, samt præsident- og vicepræsidentkandidaterne for MAS, Luis Arce og David Choquehuanca, samt Evo Morales, som de anklager for terrorisme og folkedrab, pga. deres rolle i de aktuelle protester.

Der er behov for en enhedsfront mellem sociale og faglige organisationer og venstrefløjen i og udenfor MAS, for at få kupregeringen til at trække sig. I denne kamp må der også rejses en række sociale krav, som en kommende regering skal leve op til. Et sådant perspektiv er bl.a. blevet fremført af bondeorganisationer fra det nordlige Potosí, som 6. august vedtog en resolution, hvor man, udover at kræve kupregeringens afgang, rejser kravet om nationalisering af alle privathospitaler, for dermed at sikre alle en lige adgang til sundhed, samt kalder til forsvar for landets naturressourcer, der endnu en gang er på vej i hænderne på de transnationale selskaber.