Tekst og fotos af Niklas Zenius Jespersen

I 2020 er det 61 år siden at den cubanske revolution gjorde en ende på USA's dominans over Cuba og smed den blodige USA-støttede diktator Batista ud af landet. Dermed blev der igangsat en proces der førte til afskaffelsen af kapitalismen i Cuba, til afskaffelsen af de racistiske apartheid love i Cuba og som, særligt efter indførslen af planøkonomien i 1961, desuden bragte store sociale fremskridt, ikke mindst indenfor sundhed og uddannelse! Fremskridt der har varet frem til i dag, trods de hårde betingelser under blokaden og de mange sanktioner og direkte angreb fra især USA's side.

På trods af de problemer der også findes på Cuba, er revolutionens og dens resultater værd at fejre. Og det blev skam også fejret! Således samledes 175 mennesker til fest og middag hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i Valby. Dansk-Cubansk Forening og BJMF havde i fællesskab stablet festen på benene hvor en salsakoncert med Lizandra y Son Picante afløste festmiddagen og fyldte dansegulvet op ud på aftenen.


Fejringen kom på et vigtigt tidspunkt. Solidariteten med Cuba er nemlig særligt vigtig i dag hvor Trump-regeringen har strammet blokaden og indført endnu flere sanktioner mod landet, med alvorlige konsekvenser for den almindelige cubaner. Samtidig er revolutionen udsat for en voksende fare fra både højrefløjens offensiv i Latinamerika og fra fremvæksten af en privat kapitalistisk sektor i dele af den cubanske økonomi. I sidste ende er den eneste vej til at bryde blokaden, og sikre fortsættelsen af planøkonomien og revolutionens resultater på Cuba, netop opbyggelsen af international solidaritet og ikke mindst udbredelsen af revolutionen og af den vigtigste del af arven fra den cubanske revolution, nemlig afskaffelsen af kapitalismen, til flere lande. Arrangementer som disse er derfor vigtige, både for at yde konkret solidaritet med Cuba, men også for at sprede de revolutionære budskaber og som steder hvor den revolutionære venstrefløj kan mødes og knytte forbindelser.

Og indimellem festen og hyggen var der netop også politiske taler og indsamlinger til fordel for Cuba og Dansk-Cubansk Forenings solidaritetsarbejde. Formand for Dansk-Cubansk Forening, Sven-Erik Simonsen, holdt tale om de resultater Cuba har opnået siden revolutionen hvor Cuba er forrest i regionen i at bekæmpe arbejdsløshed og hjemløshed, hvor børnedødeligheden er en af de laveste i verden og hvor Cuba har et af verdens bedste sundheds- og uddannelsessystemer og hvor tusindvis af læger hvert år rejser ud fra Cuba for at hjælpe til i fattige lande overalt i verden!

Ole Søborg fra BJMF holdt ligeledes tale og fortalte om det faglige samarbejde og solidariteten mellem fagbevægelsen i Danmark og i Cuba. Han fortalte blandt andet om hvordan han oplevede at Cuba, i forbindelse med et DANIDA støttet projekt med at træne faglige tillidsfolk, adskilte sig fra andre bistandsmodtagere ved ikke bare at bukke og skrabe for donorlandet. Tværtimod beholdt cubanerne værdigheden og de stillede selv krav til projektet, krav der bl.a. sikrede at projektpengene blev brugt mere effektivt og at 4 gange så mange tillidsfolk kom gennem uddannelsen, for de samme penge, end hvad DANIDA havde planlagt med.

Festen blev også en lejlighed for at byde velkommen til Cubas nye ambassadør i Danmark, Roger López García, men desværre kunne han ikke tale til festen da en forsinkelse har forhindret ham i at nå i tide at blive anerkendt med ambassadørstatus hos den danske stat. Vi må derfor vente lidt endnu med officielt at høre om hvad der er af planer fra den nye ambassadør.

I mellemtiden fortsætter den folkelige solidaritet mellem venstrefløjen og fagbevægelsen i Danmark og i Cuba. I lyset af de seneste voldsomme sanktioner og skærpelse af blokaden fra Trump-regeringens side, så er der brug for at vi holder denne solidaritet i live og styrker den!

I mellemtiden fortsætter solidaritetsarbejdet mellem venstrefløjen og fagbevægelsen i Danmark og i Cuba. I lyset af de seneste voldsomme sanktioner, skærpelse af blokaden fra Trump-regeringens side og den reelle fare for at kapitalismen genetableres på Cuba, så er der brug for at vi holder fast i forsvaret for den cubanske revolutions landvindinger.