Af Jeppe Krommes Ravnsmed



Jeanine Áñez, der udråbte sig selv som præsident i Bolivia den 12. november, efter at militæret havde tvunget Evo fra magten, er i færd med at installere et brutalt diktatur i landet.

MAS har 2/3 flertal i underhus og senat, men i Bolivia kan der ikke vedtages love uden præsidentens underskrift. Áñez regering, der formelt kalder sig en ’overgangsregering’, har kun opbakning fra 1/3 af de nuværende medlemmer af landets 2 kamre. Alligevel har USA, EU og regionens højreorienterede regeringer givet sin fulde opbakning til Áñez. Og ydermere har USA i kølvandet på kuppet mod Evo opfordret de væbnede styrket i Venezuela til at følge eksemplet fra Bolivia og vælte Maduro. Der er tale om en meget foruroligende udvikling, med alvorlige konsekvenser for hele Latinamerika.

Áñez’ dødsdekret

I Bolivia kan en præsident regere gennem dekreter. Den 14. november underskrev Áñez et dekret, der beordrer, at militæret skal bruge alle midler for at nedkæmpe modstanden mod kuppet, og, at militæret ydermere bliver givet straffrihed for alle aktioner, der er med til at genetablere ro og orden. Med andre ord var der tale om en tilladelse til at dræbe.

10 dage efter kuppet mod Evo har militærets og politiets kugler dræbt over 35 personer i Bolivia. Størstedelen af disse mennesker er blevet dræbt i to massakrer, der fandt sted i henholdsvis Sacaba og i El Alto.

- Sacaba

Den første massakre skete i Sacaba, i Cochabamba departementet, den 15. november. 50.000 småbønder havde igangsat en protestmarch mod kuppet. Deres intention var at nå frem til Cochabamba by og derefter La Paz. Så langt nåede de ikke. Den 14. november blokerede militære styrker protestmarchen, og anholdte over 500 personer. Dagen efter, da bønderne forsøgte at fortsætte deres protestmarch, blev de angrebet af militæret, som skød og dræbte 9 personer, mens flere hundrede blev såret. Frygtelige billeder og videoer viser hvordan militæret skyder med skarpt mod forsvarsløse mænd, kvinder og børn. Enkelte blev også skudt og dræbt fra militærets helikoptere. Kupregering har efterfølgende afvist at militæret skulle have affyret skud mod folk. Deres melding er, at cocabønderne har skudt sig selv, for at skabe had mod militæret og regeringen.

Figur 1: Se disse videoer, der viser hvordan militæret begynder deres nedskydning af fredelige demonstranter: https://twitter.com/wyattreed13/status/1195585439748575232 , https://twitter.com/i/status/1196283079142367232 , 

Se denne video, der viser militær skyde fra helikopter mod demonstranter i Sacaba: https://twitter.com/AlexAnfruns/status/1195719787944587264

Sorgen hos mødre, søstre, brødre og ægtefæller er til at tage at føle på. Billede: Kawsachun Coca

- El Alto

I El Alto, den store og fattige arbejderby, der ligger på grænsen til La Paz, har der siden kuppet den 10.november været kæmpe protestdemonstrationer. I over en uge har hovedparten af byen været lukket ned af vejblokader og på en folkeforsamling, et såkaldt cabildo, den 16. nov. besluttede folk, at de vil fortsætte kampen indtil Áñez er trådt tilbage. Ligesom under gaskrigen i 2003 besluttede de sociale bevægelser at blokere for indgangen til den store olie- og gasdistributør, der ligger i den bydel der hedder Senkata. Ved denne handling afskar man for brændstofforsyninger til La Paz. Militærets reaktion lod ikke vente på sig. Den 19. november rullede militærets kampvogne ind i bydelen og skød og dræbte adskillige forsvarsløse mennesker. Medierne beretter om seks dødsfald, mens lokale vidner og læger på stedet taler om op mod 14 dræbte. Flere hundrede er sårede. Endnu en gang har kupregeringens melding været, at de på ingen måde anerkender, at militæret har skudt med skarpt. Tværtimod betegner de alle de protesterende folk som værende terrorister og forbrydere. Landets medier er fuldstændig tavse, og derfor er det kun via de sociale medier, at man har kunne få sandheden ud. Vi opfordrer alle til at se og dele de følgende voldsomme videoer, som dokumenterer massakren.

CREATOR: gd-jpeg v1.0 (using IJG JPEG v80), quality = 75

Se og del følgende videoer, der dokumenterer massakren i El Alto, den 19. november: https://www.facebook.com/watch/?v=2843663079000413 , https://twitter.com/Jhon_frank34/status/1196883951060733953 ,  https://www.facebook.com/watch/?v=1371818569652882

Massive vejblokader i hele landet

På trods af militærets undertrykkelse vokser protesterne mod kuppet og denne diktatoriske ’overgangsregering’.  Denne modstand kommer bl.a. til udtryk gennem vejblokader. Ifølge landets vejmyndigheder var der den 20. november vejblokader i omkring 80 lokaliteter, som det fremgår af nedenstående kort. Militæret er imidlertid blevet sat ind for at bremse disse protester, og det er kommet til flere sammenstød, bl.a. i Yapacani (i Santa Cruz departementet) og i Betanzos (i Potosí), hvor militæret har dræbt demonstranter. Det er værd at huske på, at under højrefløjens 3 uger lange ’civilstrejker’, efter valget, gik hverken politi eller militær til angreb på demonstranter fra højrefløjen. Selv ikke i en situation, hvor højrefløjens støtter havde besat adskillige offentlige institutioner og sat ild til rådhuse og fagforeningskontorer, kom der en reaktion fra politi eller militær. Men nu, hvor folk ønsker at protestere mod et statskup, bliver de undertrykt.

Ifølge, ABC, Bolivias vejmyndigheder, er der pt. over 80 vejblokader i landet.

  

Voldsom politisk forfølgelse

Áñez´ kupregering har igangsat en massiv forfølgelse af sine politiske modstandere. Landets nye ’statsminister’, Arturo Murillo, har 17. nov. meddelt at man vil anholde og retsforfølge en række senatorer og parlamentsmedlemmer fra MAS, som han mener er skyldige i at opfordre til voldelige protester. Han betegner lederne af de sociale bevægelser, der protester mod kuppet, for at være forbrydere og narkohandlere. Murillo har samtidig meddelt, at man vil ”igangsætte retssager mod nogle journalister der støtter MAS”.  Dette følger i kølvandet på udmeldinger fra den nye kommunikationsminister, som ligeledes har fortalt, at de har en liste over journalister, som de ikke bryder sig om. Fra flere internationale medier lyder det, at de bliver forhindret i at dække begivenhederne. Og de nationale medier er stort set tavse omkring de overgreb som der foregår fra militærets side.

Se denne video, der viser hvordan politifolk sprøjter tåregas i øjnene på en reporter fra Al Jazeera, midt under en liveudsendelse fra La Paz:  https://www.facebook.com/watch/?v=408376736715781

Den politiske forfølgelse begrænser sig imidlertid ikke kun til MAS’ parlamentarikere og den kritiske presse. Heksejagten er også blevet sat ind overfor ledere af sociale bevægelser. Overalt i landet meldes der om tusinder af fængslede. I Santa Cruz har støtter af MAS’ arrangeret protestdemonstrationer mod kuppet, men efterfølgende iværksatte politiet operationer for at fængsle lederne af MAS’ ungdomsorganisation, som er under anklage for at opfordre til statsterror. Se video i følgende link af en af disse arbitrære anholdelser i Santa Cruz; https://twitter.com/amandaasubiar/status/1195744907115270144

Fra mine bekendte i Santa Cruz lyder det, at der er skabt en stemning af udpræget frygt, og derfor går folk ikke på gaden. Derfor er det hovedsageligt i landområderne og de byer, som er kendt for at være bastioner for regeringen, at folk føler mod til at forsamle sig. De steder, hvor højrefløjen står stærkt, opleves der en massiv undertrykkelse og aggression imod alle, der udtaler sig kritisk omkring hvad der foregår lige nu i Bolivia.

I de kommende dage vil vi følge op med nye analyser af situationen i Bolivia.